Smågrise klarer sig godt uden zink

Nye KU-forsøg viser, at brug af fermenteret raps betyder, at grise kan undvære zink.

I sidste uge præsenterede Københavns Universitet på CPH PIG-seminaret tal fra et pilotforsøg om hvordan grise, der fik/ikke fik zink, eller fik forskellige foderblandinger med EP100i, klarede sig.

Det fremgik, at grise, der fik EP100i, kunne få diarré symptomer, men klarede sig uden behandling.

En forklaring herpå kan være, at det fermenterede raps i EP100i kan skabe en såkaldt fodringsinduceret diarré, der er forskellig fra en patogen induceret diarré.

»Sidstnævnte kræver medicinsk behandling, mens grisene altså lod til at klare den fodringsinducerede diarré uden behandling«, bemærker prof. Mette Olaf Nielsen, KU.

Prøver viste desuden, at EP100i-fodrede grise havde et højt indhold af mælkesyre i fæces, som kan give tynd mave.

»Samlet set lå gennemførelsesprocenten for EP100i-fodrede grise på samme niveau som de grise, der fik zink, og højere end dem, der ikke fik tilskud overhovedet«, påpeger Mette Olaf Nielsen.

Sund tarm

Hun fremhæver også, at EP100i-grisene havde en sundere tarm og voksede mindst lige så hurtigt som hold, der fik zink.

Fælles for alle grupper var, at hvis en gris fik diarré, som man skønnede krævede behandling med antibiotika, så blev grisen taget ud af forsøget.

»Alle resultater er baseret på grise, der ikke har fået antibiotika«, understreger hun.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle