Stop for zink nærmer sig

Om mindre end to år er det ikke længere tilladt at bruge veterinært zink i fravænningsfoderet.

God management er 70 procent af vejen til succes med at droppe zink. Foderet udgør ifølge Arne Ringsing de resterende 30 procent.

I løbet af efteråret dropper en håndfuld af Danish Agros hjemmeblander-kunder zink, men de følges nøje af selskabets konsulenter.

»De besætninger, vi følger, har allerede god management, så vi forventer ikke store udfordringer der«, siger han.

Samtidig opfordrer han andre smågriseproducenter til at forberede sig på det kommende forbud.

»Læg en strategi for, hvordan du stopper i din egen besætning«, opfordrer han.

Ellers risikerer man, at medicinforbruget stiger, hvis man ikke har noget at sætte i stedet. Danish Agros anbefaling til zinkfri fravænning er at undgå sojaskrå, bruge både pro- og pre-biotika, syre samt letfordøjelige råvarer.

»Det vigtigste er nok, at man starter fodringen af pattegrisene allerede i farestalden«, påpeger han.

Emneord Zinkfri

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.