Svineproducenten: Indkøb af korn bliver en kvart mio. kr. dyrere

Søren Søndergaard regner med, at svineprisen i det lange løb følger kornprisen - og håber på høj pris.

»Jeg kan godt lide, at kornet har en vis værdi, helst over produktionsværdien, for det holder prisen på kød oppe på globalt sigt.«

Sådan lyder det fra svineproducent Søren Søndergaard, Randbøl.

Og det på trods af, at han hvert år skal ud at købe 15.000 hkg korn. Det betyder, at han skal betale cirka 250.000 kr. mere for korn i år i forhold til sidste år.

»Men jeg kan godt lide, at det koster, for vi producerer også 35.000 hkg selv,« understreger han.

Desuden mener han, at svineprisen i det lange løb følger kornprisen, og ud fra den betragtning er høje kornpriser at foretrække.

Sprede risiko

Strategien er normalt at købe halvdelen af de 15.000 hkg i høst og den anden halvdel til foråret. Både fordi der ikke er lagerplads til et helt år og for at sprede risikoen.

»Vi vil gerne fylde lagrene i høst,« siger han.

Der har også været et par år, hvor kornet var så billigt i høst, at han købte til et helt år.

»Lige nu ser det ikke ud til, at korn bliver billigt i høst, så vi køber kun halvdelen nu.«

Lytter til eksperter

Søren Søndergaard bruger ikke futures eller lignende til at sikre sine kornpriser på sigt men prøver at holde sig orienteret om markedet ved at lytte til råvarerådgiverne.

Faktaboks

Søren Søndergaard

  • Bruger 50.000 hkg korn
  • Driver 750 hektar
  • Har 1.000 søer
  • Producerer 20.000 slagtesvin og 
  • 15.000 30 kilos grise

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle