Svineproducenter står i en afgørende fase

Nicolaj Nørgaard har to år efter sin fyring hos VSP igen sat sig på en af topposterne i dansk svineproduktion. 100 dage har han nu siddet i direktørstolen hos Danske Svineproducenter og gør en foreløbig status for sektoren og organisationen, der forleden gjorde sig bemærket ved at trække sig ud af VSP på grund af det nye DanAvl.

Hvorfor valgte du jobbet hos Danske Svineproducenter?

De ringede og spurgte, om jobbet var noget for mig. Da jeg følte, at min tid hos VSP sluttede tidligt og på en helt uretfærdig og unfair måde, og jeg stadig mener, jeg kan gøre en forskel for danske svineproducenter, så var det svært at sige nej. Den forskel, jeg kan gøre, er blandt andet at have en tættere dialog med politikerne, så vi kan skabe forståelse for, at vi er en spændende sektor, hvor sådan noget som rammevilkår skal tages alvorligt. På den måde ser jeg jobbet som en fortsættelse af det arbejde, jeg udførte hos VSP, dog med den forskel, at jeg ikke skal tage hensyn til de andre sektorer – men kun arbejde for vores medlemmer.

Du har siddet 100 dage på posten nu. Det er tid til at gøre status – hvordan er det at være tilbage?

Siden jeg er startet, er noteringen steget. Ha ha. Nej, det er rigtig spændende at være tilbage. Humøret er ikke forsvundet i sektoren, siden jeg forlod VSP, men det er ikke blevet nemmere at være svineproducent de seneste to år.

Kan du uddybe det?

Sektoren er i en afgørende fase. Der skal ske en eller anden form for produktudvikling af dansk svinekød, for ellers står der tre-fire andre lande, der kan gøre det lige så godt som os – og fordi Danmark er et rigt land og har høje lønninger, så kan de gøre det billigere end os. For at modvirke den udvikling skal vi have nye tiltag, hvor vi får merværdi til vores kød. Hvordan det skal gribes an, ved jeg ikke præcist, men vi har i vores medvirken i Svinesektorens Vækstpanels nylige rapport arbejdet for at undersøge, hvordan fødevarepræferencerne udvikler sig på centrale eksportmarkeder. Den viden og de muligheder, der må komme ud af det arbejde, håber jeg, slagterierne og vores medlemmer er i stand til at gribe.

Kan rapporten vende udviklingen og give flere slagtesvin?

Den kan ikke stå alene. Vi skal have gennemført de tiltag, som rapporten lægger op til. Det er for at nævne de vigtigste: Nemmere mulighed for at placere store rationelle stalde til slagtesvin, fjernelse af PSO-afgiften, en forlængelse af investeringsstøtteordningerne til slagtesvinestalde frem til 2020 og sikring af, at EU indgår en frihandelsaftale med Japan/Asien så hurtigt som muligt, så amerikanerne ikke løber med det hele. Vi skal have gejst og tro tilbage. Det kan komme med højere priser og bedre vilkår, som kan løfte indtjeningsevnen, men det kræver også mindskelse af svinekød i Europa. Formår vi ikke at forbedre rentabiliteten i sektoren, så tror jeg, at vi om fem år har mistet en tredjedel af slagtesvineproduktionen i Danmark.

I foråret turnerede I rundt i landet med medlemsmøder. Et af punkterne var en ny strategi – hvad er I kommet frem til?

Vi vil først og fremmest øge vores politiske aktiviteter, herunder øge kommunikation med politikerne i miljø- og fødevareudvalget. Vi skal også finde veje til meningsdannerne i byerne, så vi kan opnå anerkendelse til sektoren. I dag er det ikke nok at bidrage med kroner og arbejdspladser til samfundet for at opnå det. Vi vil være mere proaktive - og blandt andet opruste på de sociale medier. På den faglige front retter vi løbende fokus på relevante problemstillinger, der kan øge vores konkurrenceevne – det kan være billigere stalde, en fair notering og i næste uge et møde om brokgrise osv.

Først støttede I dannelsen af det nye DanAvl. Hvorfor har I kort tid efter valgt at melde jer ud af VSP?

I forbindelse med lækagen af DanAvl-papirer omkring tidspunktet for DanBred International-generalforsamlingen fik vores bestyrelse indblik i forretningsmodellen, som lægger op til, at avlsdyr afsat i Danmark skal være 200 kr. dyrere end til udenlandske kunder. Er det rimeligt? Er det rimeligt at betale 200 mio. kr. for SPF’s genetikafdeling? Det er svært at forklare og forsvare. Danish Crown valgte at trække sig, formentlig efter grundig indsigt, og samtidig fik vi ikke - til trods for flere henvendelser - indblik i den samlede businesscase for det nye Danavl-selskab. Dermed opstod der tvivl om den nye monopolistiske forretningsmodel, som strider mod vores formålsparagraf om at øge rentabiliteten for vores medlemmer. Derfor valgte bestyrelsen at trække sig fra VSP.

Får I ikke mere indflydelse ved at blive i VSP?

Den risiko er der. Vi taber indflydelse, men VSP taber også en vigtig sparringspartner. Vi repræsenterer rigtig mange medlemmer og en meget stor del af produktionen. Nu står vi frie og kan bedre navigere i de enkelte sager. Der er masser af sager, måske 80-90 procent, hvor vi er enige med L&F, og der vil vi løfte i flok. Men der vil være andre sager, hvor der nu vil være bedre plads til forskellige holdninger fx at bruge penge til nye stalde til grise i stedet for mere natur, som det er indstillet af L&F. Jeg tror, Danske Svineproducenter står stærkt - også i fremtiden, når der skal forhandles på sektorens vegne. De danske svineproducenter har brug for, at stemmen fra stalden høres tydeligt og klart i fremtidige forhandlinger.

Tror du på, at der er fremtid i dansk svineproduktion?

Ja, for troede jeg ikke på, at det kan lykkes, så sad jeg ikke i denne stol. Jeg tror på det, fordi alle i sektoren kan se, at vi bliver nødt til at rykke nu for at ændre udviklingen.

Faktaboks

Nicolaj Nørgaard

  • 48 år
  • 1994 - cand.oecon.agro. fra Landbohøjskolen
  • 1994-2000 – forsker ved Fødevareøkonomisk institut og ph.d. i jordbrugsøkonomi, sundhedsøkonomi og dyrevelfærd
  • 2001-2007 – LandboNord, bl.a. chefkonsulent og udviklingsdirektør
  • 2007-2014 – direktør for Videncenter for Svineproduktion
  • 2014-2016 – Agrovi, udviklingsdirektør
  • 2016 – direktør hos Danske Svineproducenter
  • Civil status: Kone og tre børn, bopæl i Allerød.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle