Sydlig inspiration til økologisk svineproduktion

En gruppe økologiske svineproducenter brugte de sidste dage i maj til en studietur til Tyskland og Holland med besøg hos økosvineproducenter.

Besøgene viste, at der er stor forskel på den måde, produktionen af økologiske grise sker på. Det var bemærkelsesværdigt, så flotte grisene var. Det gjaldt både søer, pattegrise og slagtesvin. De var trinde og meget ens. Der sås ingen skravlgrise. Deltagerne var enige om, at trods store forskelle i set-up er der meget at lære, som godt kan implementeres i det danske frilandssystem.

Vaccination

I en af de besøgte hollandske besætninger blev der ikke vaccineret overhovedet. Det er meget overraskende, da så godt som alle økologiske svinebesætninger i Danmark har et omfattende vaccinationsprogram. Taget i betragtning hvor lang tid og hvor omkostningstungt det er at vaccinere, er dette interessant. Der blev argumenteret med, at der ikke var konstateret noget behov. Et argument der affødte en mængde spørgsmål om diverse sygdomme, hvortil svaret igen og igen var, at det ikke er noget problem.

Ejerens egen forklaring var, at der ikke er købt dyr ind til besætningen i de sidste 15 år. Der køres med en mindre kernebesætning på ca. 10 renracede landracesøer, der bruges til produktion af polte ved krydsning med Yorkshire. Da alle dyr insemineres, indkøbes der heller ikke orner til besætningen.

 

Foder - fermenteret og syrnet

I både Tyskland og Holland var fermenteret foder udbredt. I Tyskland i form af en mindre fermenteringstank, hvor overskudssurdej fra en økologisk bager blev sat i støb. I Holland i form af CCM-majs, der indgår i den almindelige foderblanding sammen med propinonsyrebehandlet hvede. I besætningen, som brugte CCM-majs og syrnet korn, var der ingen sundhedsproblemer som f.eks. fravænningsdiarré eller lawsonia. En besætning gav cola til spædgrisene i trug på gulvet i fareboksen allerede fra pattegrisenes første levedøgn.

Antibiotikaforbruget bliver i Holland udtrykt på en skala. Landsgennemsnittet var 17, hvor gennemsnittet for de økologiske besætninger var fire-fem, og i den store besætning med 300 søer lå niveauet stabilt på en til halvanden.

 

Gødeadfærd

Produktionen foregår typisk med mest mulig ophold på stald med adgang til udendørs løbegård – herunder også faringer. Det er et gennemgående træk, at udearealerne er tørre og rene. De bliver renholdt med skrabning en-to gange om ugen lige som i Danmark. Alligevel var der markant forskel. Fænomenet blev diskuteret meget - også med de værter, vi besøgte. Det afledte en hypotese om, at gødeadfærden bliver grundlagt allerede i de første levedage og er helt afhængig af de fysiske rammer, som dyrene er i. Det vil sige, at grise født på friland ikke lærer gødeadfærd på samme måde som grise, der fødes i stisystemer.

Regulerbare forværk

Som et led i at styre gødeadfærden og spare på halmstrøelse var stier til fravænnede grise og slagtesvin indrettet med et flytbart forværk. Et sted kunne forværket placeres tre forskellige steder (i 'hak'), mens det et andet sted var monteret med små hjul på en metalskinne, hvilket gav en utrolig fleksibilitet i tilpasning af stiens størrelse. En detalje, der ifølge ejeren også minimerede gødeadfærden/svineriet inde i stierne.

Racevalg

Samtlige slagtesvin indeholdt 50 pct. Pietrain. Der var stor variation i soracens sammensætning. Der var LY-søer af forskellig oprindelse (også danske). Derudover PIC-dyr, franske og en egen rotationskrydsning bestående af Hollandsk Landrace – T (Sattelback/Schwäbisch-Hällischen Landschwein/Hampshire) – Yorkshire. T-kombinationen blev brugt for at sikre robusthed hos pattegrisene. Den besætning, som bruger T, er blandt Hollands top 3, hvad angår produktionseffektivitet.

Studieturen til Tyskland og Holland var arrangeret af Videncentret for Landbrug, Økologi.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle