Syge dyr er en tabersag - men hvad er fakta?

Den ellers venlige fødevareminister skældte ud over ny kontrolrapport. Ikke fair, svarede L&F.

Hvis der er noget, der gør ondt på landmænd - og forresten også på alle os, der arbejder for jer landmænd - er det historier om dårlig behandling af dyrene. Forbrugerne har ret til at kunne spise kylling, flæskesteg eller hakkebøf uden dårlig samvittighed. Miljø og klimaudfordringer kan være slemme, men dårlig dyrevelfærd er værre - det rammer lige i hjertet af både landmænd og forbrugere.

Derfor er den årlige rapport over Fødevarestyrelsens kontroller også en tilbagevendende, vigtig historie, der næsten altid får nogen til at skælde ud.

»Det kan simpelt hen ikke passe, at vi år efter år skal være vidne til, at et urimeligt højt antal landmænd ikke sørger for den mest basale lovbestemte dyrevelfærd for de dyr, de har i deres varetægt«, lød det ganske voldsomt fra fødevareminister Mogens Jensen, der straks bebudede yderligere stramninger. Dyrlægeforeningen fulgte op med et ønske om flere dyrlægebesøg i stedet for flere kontroller, hvilket vel er en naturlig reaktion hos en fagforening, der gerne vil sikre sine medlemmer mest muligt at lave.

Ikke fair, Mogens

Christian Fink Hansen, sektordirektør i Seges Svineproduktion, pippede på branchens vegne et svar, der ikke fik den store udbredelse.

»Det er helt ude af proportioner, når ministeren siger, at der er ’for mange grise, som ikke har det godt nok’«, svarede Fink og anførte, at de besøgte bedrifter var udvalgt som særligt udsatte, og at det i øvrigt var ganske få dyr, kritikken handlede om. En promille, gættede han på.

Er hver tredje mange?

Lad os kigge lidt fakta - jeg beklager nedenstående opremsning af tal.

400 svinebesætninger fik uanmeldt besøg som led i en særlig kampagne. På disse besætninger stod 376,157 svin og søer, og næsten halvdelen af dyrene - 171.136 - blev tjekket af kontrollanterne. Det er nogle af disse dyr, der angiveligt ikke blev behandlet godt nok.

På to ud af tre besætninger var der intet at bemærke - her var dyrevelfærden med andre ord, som den skal være ifølge reglerne. Men at hver tredje har problemer er selvfølgelig også slemt nok.

Mens kontrollanterne før kritiserede manglende halm, sygestier, rodemateriale eller forkert håndtering og opbevaring af medicin, er disse kritikpunkter i dag stort set løst.

Tilbage er de dyr, der bliver syge. I 71 tilfælde har kontrollanterne fundet et eller flere dyr, der ikke er kommet i behandling hurtigt nok. I 48 tilfælde har landmanden eller hans ansatte helt overset et eller flere syge dyr, der burde være aflivet, og i 44 tilfælde har man været for dårlig til at registre behandlingerne.

Det trælse faktum er, at man aldrig vil kunne drive et landbrug - eller en hvilken som helst aktivitet i øvrigt - uden at begå fejl. Man kan for sjov skyld sammenligne med Arbejdstilsynets kontrol med Danmarks virksomheder. Til dato er der i år gennemført 15.395 tilsynsbesøg, der har ført til 12.022 påbud og 3.498 vejledninger. Det er noget mere end den tredjedel i dyrevelfærdskontrollen, der gjorde ministeren så vred.

En sølle undskyldning

Denne sammenligning er ikke for at pege fingre af andre - syge dyr, der ikke får den nødvendige behandling, duer bare ikke. Men kunne man ikke forsigtigt bede om den samme tilgang som inden for arbejdsmiljøet, hvor det mere handler om at hjælpe med at undgå problemerne i stedet for at finde og politianmelde flest muligt? For tallene skal ned - mon ikke Fink & Co. vender det på kongressen mandag-tirsdag?

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle