Syltet gylle udleder mindre metan

Der er flere tricks med gyllen, som kan mindske udledningen af drivhusgasser, især metan.

Pickled slurry kalder de det på engelsk, når man tilsætter syre til gyllen for at mindske udledningen. For det er lidt ligesom syltede agurker. Når man tilsætter syre, sætter man bakterier i stå, så de ikke nedbryder agurkerne. Når man sætter syre til gylle, sætter man også bakterier i stå, nemlig de bakterier, som vil nedbryde gyllen til klimagassen metan.

Egentlig forsurer man gylle for at mindske ammoniakfordampningen. Det kan også give nogle klimaeffekter, fordi noget af ammoniakken ville blive til lattergas, fortæller Peter Kai, seniorrådgiver, Aarhus Universitet. Det mangler der en del viden om og den effekt er formentlig lille. Men effekten af at inaktivere bakterierne, der laver gylle til metan, er større. Forsuring af gylle kan halvere gyllens produktion af metan – måske er effekten helt op til to tredjedele.

Hurtigt ud af stalden

Et andet virkemiddel er at lukke gyllen hurtigere ud af stalden, helst ud i en kølig gylletank og endnu bedre til et biogasanlæg.

»Jo hurtigere det sker des bedre«, siger Peter Kai.

Gylle indeholder tørstof, der let omsættes til metan. Det går langsommere i en kølig gylletank end i en varm stald. I biogasanlægget vil det let omsættelige tørstof blive til metan, der udnyttes. Bagefter er der det tørstof tilbage, som ikke så let omdannes til klimagassen metan, og så er der ro på.

Ifølge Peter Kai vil det være godt, hvis man kan trække gyllepropperne lidt oftere. Gerne ugentligt frem for eksempelvis hver sjette uge, som mange steder er praksis. Det er dog ikke så lige til, fordi man risikerer, at den tunge del aflejrer sig i gyllekummerne og ikke kommer ud.

»Det kommer meget an på staldinventaret, så det er endnu en ting, man kan arbejde med fremadrettet – gyllesystemer, som kan håndtere hyppig udslusning«, siger han.

Gyllekøling

Også gyllekøling kan reducere udslippet af metan fra husdyrgødningen. Af samme grund som nævnt ovenfor, altså fordi kulden sløver de bakterier, der laver tørstof til metan. Gyllekølingsanlæg bruges som regel til opvarmning af stalde eller stuehuse, og dér vil det desuden reducere brugen af fossilt brændstof, hvilket vil øge klimaeffekten. Ligesom det fører til mindre ammoniakfordampning og giver miljøfordele ad den vej.

»Det leverer på flere dagsordener«, siger Peer Kai.

Gyllekøling er et jordvarmeanlæg bare med slanger i gyllekanalerne i stedet for i jorden. Når sprit passerer gennem slangerne, optager spritten varme fra gyllen, der således bliver koldere, og varmen kan bruges andet steds.

Nye additiver

Ifølge Peter Kai forskes der for tiden i at tilsætte andre stoffer til gylle, som kan bremse udledning af metan.

»Vi er ved at screene nogle stoffer, som stadig er hemmelige, men der går nogle år endnu, før de vil kunne være på markedet, hvis de er billige nok og robuste som virkemiddel«, siger han.

Han peger i øvrigt på, at man ikke ved, hvor mange, der bruger eksempelvis gyllekøling.

»Derfor kender vi ikke den samlede klimaeffekt, og den indgår ikke i nationale opgørelser af drivhusgas og ammoniak«, siger han.