Systematik fik reproduktion på sporet igen

På Bjørnemosegård var reproduktionen ved at køre galt - men så hjalp reproduktionsrådgiveren med at få styr på tingene.

"Det allerførste, man skal gøre, er selvfølgelig at erkende, at der er et problem."

Christian Dreyer, den ene af tre brødre som ejer og driver Bjørnemosegård ved Faaborg, erkender, at der skal noget særligt til for, at man beder om hjælp.

"Men vi kunne se, at det ikke gik godt med reproduktionen. Vi har tidligere haft den slags problemer og klaret os ud af dem. Men denne gang var det for uoverskueligt," fortæller han.

På Bjørnemosegård blev løsningen at bede avlsrådgiveren i Viking om hjælp.

"Det var lige præcis det, der skulle til. Nu går det fremad," fortæller Christian Dreyer, der oplevede reproduktionsproblemer første gang, da en ny stald blev taget i brug for nogle år siden.

For avlsrådgiver Pernille H. Jensen, Viking, startede opgaven allerede hjemme på kontoret med en analyse af bedriftens reproduktion.

Galt med observation

"I repro-udskriften har vi langt bedre værktøjer til rådighed, end vi havde tidligere. Blandt andet kan vi se reproduktionen i de enkelte grupper," forklarer Pernille H. Jensen, der på den måde så at sige kendte besætningen allerede før sit første besøg.

Analysen blev fulgt op med et møde med Christian Dreyer, og her viste det sig snart, at det blandt andet var brunstobservationen, det var galt med.

"Vi blev enige om, at brunstobservationen skal systematiseres omkring opstarten," fortæller Pernille H. Jensen.

Faste undersøgelser

Samtidig blev inseminørens besøg også sat i system, så han eller hans afløser kommer fast én gang om ugen. Arbejdet består blandt andet i forundersøgelse og drægtighedsundersøgelse. Men den ugentlige kontakt er også vigtig af andre grunde, påpeger assisterende inseminør Jutta Ringsmose.

Tiltagene med en grundig gennemgang af besætningens reproduktion samt en fast aftale om undersøgelser med inseminøren er nogle af de grundlæggende elementer i VikingReproTjek.

For inseminøren er ugedagen også en fordel: Det er lettere at tilrettelægge arbejdet, dyrene er bundet op, når besætningens faste inseminør, Erik Struer, eller Jutta Ringsmose kommer, og Christian er til stede under besøget.

"Vi kan drøfte en række småting, der kan være problemer med," bekræfter Christian Dreyer, som sætter pris på den nye måde at gøre tingene på.

Vi ser fejlene

I princippet kunne nogle af problemerne på Bjørnemosegård måske være løst med en Heatime aktivitetsmåler, der viser køernes brunst. Sådan en er der monteret hos gårdens kvier.

"Men det er jo ikke sådan, at der nødvendigvis skal sidde en Heatime på hver gård. Kan man gøre en indsats, uden at det koster ret meget ekstra, er det ofte en god idé," siger avlsrådgiver Torben Nørremark, der er projektleder på VikingReproTjek.

Blandt de ting, som de faste ugebesøg afslørede, var, at mange køer havde cyster og derfor skulle løbes om.

"Det er væsentligt sjovere at se det ved 40 dage end ved 70 dage. Så kan man gøre en indsats med det samme," konstaterer Christian Dreyer.

"Vi ser fejlene, når vi alligevel kommer på besøg," supplerer Jutta Ringsmose.

Fra 16 til 25 procent

For de tre brødre på Bjørnemosegård er resultatet til at tage og føle på. I løbet af et år er repro-effektiviteten steget fra 16 til 25 procent.

Kontant betyder det, at behovet for at indkøbe kvier er forsvundet. Dels fordi der helt enkelt kommer flere kviekalve. Dels fordi færre køer nu sættes ud på grund af reproduktionsproblemer.

"De penge, vi har brugt på indsatsen, er småting i forhold til den forbedring i økonomien, vi får af den forbedrede reproduktion. På lidt længere sigt kan vi måske komme dertil, at vi kan sælge kvier eller drægtige køer, som ikke passer til vores robotter. Og vi kan inseminere de dårligste køer med kødkvægsæd," vurderer Christian Dreyer og slutter:

"Det vil yderligere være med til at styrke økonomien!"

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle