Tørke rammer grovvareselskab hårdt

DAVA må se i øjnene, at regnskabet for 2018 langtfra lever op til forventningerne.

DAVA International Holding A/S, der er et datterselskab i Danish Agro koncernen, erkender, at regnskabet for 2018 på ingen måde lever op til forventningerne og dybest set er meget utilfredsstillende. Ganske vist havde koncernen en fremgang i omsætningen på fem procent - fra 15.7 mia. i 2017 til 16,5 mia. kr. i 2018 - men det samlede resultat efter skat endte i 2018 alligevel på et minus på 91,6 mio. kr.

I 2017 var der også et minus, dog væsentlig mindre og ’kun’ 15,8 mio. kr. Man skal tilbage til 2016 for at finde et overskud i DAVA, der har Danish Agro som hovedaktionær og Vestjyllands Andel som mindretalsaktionær. Dengang var overskuddet på 49,5 mio. kr. I årsrapporten erkender man da også, at resultatet afviger negativt fra budgettet samt forventninger til året og anses for utilfredsstillende. Resultatet for 2018 er negativt påvirket af sommerens lange periode med tørke, der ramte alle otte lande, hvor koncernen har forretningsaktiviteter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle