Tab på vårsæd er afgørende for regnestykket

Hvis man har 100 hektar og højst en km åløb, kan man nøjes med en hektar randzone og stadig få lov at bruge 10 procent ekstra kvælstof.

På en sådan bedrift får man ifølge beregninger fra landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret Planteproduktion, en merkvote på 1.500 kg kvælstof. Samtidig giver efterafgrøderne en eftervirkning på 500 kg kvælstof, så man i alt har 2.000 kg ekstra.

Det giver en økonomisk gevinst på 20.000 kr., fordi afgrøderne med den normale N-norm er underforsynet med kvælstof. Denne gevinst kan svinge meget fra bedrift til bedrift.

Samtidig skal man bruge 200-300 kr. pr. hektar på at etablere efterafgrøder. Der skal efterafgrøder i 20 procent af markerne, altså 20 hektar. Det koster. 6.000 kr. Dermed er der 14.000 kr. lige ned i foret, med mindre det koster dækningsbidrag at lave sædskiftet om for at få plads til efterafgrøderne.

Hvis man for eksempel har 20 procent frøgræs på ejendommen, er kravet til ekstra efterafgrøder kun 16 hektar, og derfor vil regnestykket blive endnu bedre.

"Det, der bestemmer regnestykket, er, hvad man mister ved at have vårsæd," siger Leif Knudsen

Ofte er dækningsbidraget for vårsæd mindre end for vintersæd. De fleste dyrker jo allerede noget vårsæd, men hvis de skal have for eksempel 10 hektar ekstra, er der plads til et tab på 1.400 kr. pr. hektar, for at det går lige op. For nogle vil det være mere og for andre mindre.

Politisk set arbejdes der for tiden på, at man i stedet for efterafgrøder kan dyrke "mellemafgrøder" fra høst til såning af vintersæd.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle