Tast Selv-service - hot eller not?

Selvom vi repræsentere ungdommen og er med på hvad der er moderne, må vi indrømme at det ellers så smarte Tast Selv-service er noget makværk. I søndags, mange dage efter tidsfristen til hektartilskuddet var presset på Fødevareministeriets hjemmeside så stort, at der var store problemer med at hente markkortene.

Det er ikke godt nok, langt fra. Vi taler om lige konkurrence, men hvis det pga. en hjemmeside tager fem gange så lang tid at få tilskuddet, er det konkurrenceforvridende. Der er også mange landmænd, som har haft konsulenter til at søge hektartilskuddet, og derved har haft udgifter ved at søge hektartilskuddet. Hvis ikke Fødevareministeren får rettet op på hendes hjemmeside til næste år, må hun genindføre papirversionen. Det kan heller ikke nytte noget at embedsfolkene laver ansøgningsskemaerne, som indviklede så det kun er en cand. Merc. som kan udfylde dem. For hvor mange kan svare på hvad Alfanumerisk rækkefølge er? Det burde ikke være svære at søge om hektartilskuddet, end at vi landmænd selv kan lave det.

Derudover er stor forskel på markenes størrelse på markkortene og den faktuelle størrelse. Landmændene bliver snydt for arealer, som de dyrker, pga. det ringe IT-system som Tast Selv-service er bygget op om. Der må IT folk på sagen, eller også må man droppe hjemmesiden. Den er ikke pålidelig, og lever ikke op til samme høje niveau som de danske postbude, som ellers ville have løst opgaven.

Derfor sender jeg på mandag den 13. maj en klage til Fødevareministeriet omkring Tast Selv-service og jeg vil opfordre alle andre, som har haft problemer eller udgifter ved at søge hektartilskuddet, til at gøre det samme.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle