Teoretisk fosfortab spænder ben for klimaprojekt

Miljøstyrelsens fosforregneark er fejlbehæftet og overdriver risikoen for fosfortab i klimavenligt lavbundsprojekt. Henrik Bertelsen ærgrer sig over, at et ’ikke-eksisterende’ fosforproblem, kan sætte en stopper for hans projekt.

Det kan ikke være rigtigt, at en teoretisk, ikke-eksisterende risiko for fosfortab skal bremse et lavbundsprojekt, som både kan begrænse udledningen af klimagasser og udledningen af kvælstof«!

Henrik Bertelsen, landmand fra Vejen, er vred og frustreret over, at det lavbundsprojekt, som han, hans naboer og Vejen Kommune har arbejdet med i de sidste to år, nu risikerer at blive kasseret.

Planen er at stoppe for al drift, dræning og afvanding fra 140 hektar kulstofholdig tørvejord for at genetablere den naturlige vandstand. Det lægger låg på udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra området.

Samtidig er udtagning af lavbundsjorder et centralt virkemiddel i landbrugspakken og i landbrugets klimaindsats.

’Areal er et badekar’

Nu viser Vejen Kommunes forundersøgelse og beregninger af det potentielle fosfortab imidlertid, at projektet på papiret vil udløse en større merudledning af fosfor til Vadehavet, hvor størstedelen af kvoten allerede er reserveret til Naturstyrelsen.

Men det beregnede fosfortab er ren teori uden hold i virkeligheden, mener Henrik Bertelsen, som får opbakning fra Vejen Kommune.

»Mit lavbundsområde kan nærmest betegnes som et badekar, hvor der er langt til vandløb, samtidig med at det går op ad bakke. Den vej løber vand sjældent«!

»Dybt ærgerligt«

I Vejen Kommune er fagkoordinator Sally Huntingford enig i, at fosforregnestykket i er problematisk.

Vejen Kommune er imidlertid tvunget til at bruge Miljøstyrelsens fosforregneark som værktøj til at beregne fosfortabet. Men det er for firkantet og standardiseret til at tage højde for lokale jordbunds- og terrænforhold, mener Sally Huntingford.

»Det er et meget stramt system, der er ikke plads til at lægge relevante varianter ind i det, såsom afstand til vandløb og særlige forhold i jordlagene. F.eks. kan vi kun lægge data ind fra de øverste 30 cm af jordlagene i regnearket«.

»Nogle af arealerne i projektet er meget jernholdige lige under pløjelaget. Lodsejerne derude fortæller, at jorden er så sort og fast, at de næsten ikke kan sætte en hegnspæl ned. Al består af jernforbindelser, og hvor der er meget al i jorden, binder fosfor sig til det og udvaskes ikke«!

»Vi ønsker ikke at forurene vandmiljøet med fosfor. Jeg er bare bekymret for, om vi træffer beslutninger på det rigtige grundlag«.

Fejl i regneark

Det har ikke øget Sally Huntingfords og Henrik Bertelsens tillid til Miljøstyrelsens fosforregneark, at de for nylig blev orienteret om en alvorlig fejl i regnemodellen.

Det viser sig, at der i årevis har været fejl i de bagvedliggende formler, som har medvirket, at fosfortabet fra diverse projektområder i årevis har været overvurderet med en faktor 2.

Henrik Bertelsens lavbundsprojekt ville i den første beregning give en merudledning af fosfor på ca. 6.000 kg fosfor til Vadehavet om året. Det tal er nu halveret efter korrektion af fosforregnearket.

Det redder dog ikke hans projekt, for den tilladte kvote til Vadehavet er kun på 2.800 tons fosfor om året, og Naturstyrelsen har allerede reserveret ca. 1.700 kg til sit eget projekt i Tønder. Derfor er den eneste redningsplanke en konkret vurdering, som kan vende op og ned på billedet.

Konkret vurdering

Henrik Bertelsen og Sally Huntingford mener, at forløbet viser, at kommunerne bør have mulighed for at indhente en konkret ekspertvurdering, så værdifulde klimaprojekter ikke kasseres på fejlagtigt grundlag.

»Det her er et af de frivillige, kollektive virkemidler, som skal være med til at udmønte Landbrugspakken. Det er superærgerligt, hvis vi ikke kan komme i mål med projektet, fordi vi skal begrænses af en fejlberegnet fosforudledning og et fejlbehæftet regneark«, siger Sally Huntingford.

»Drop nu de modeller, så vi kan få en konkret vurdering. Ellers kommer vi ingen vegne med klimaprojekterne. Vi vil jo gerne, for pokker«, siger Henrik Bertelsen,.

Faktaboks

Lavbundsjord udleder drivhusgasser

  • Mellem en fjerdedel og en femtedel af landbrugets udledning af CO2 stammer fra lavbundsjorder, selv om lavbundsarealerne kun udgør 4 pct. af det samlede landbrugsareal.
  • Udtagning af lavbundsjord kan: Reducere udledning af drivhusgasser og udledning af kvælstof til kystvande. Genskabe eller forbedre natur. 
  • Der er 108.000 ha drænet kulstofrig lavbundsjord i Danmark. DCA, Aarhus Universitet.

Lokale variationer

  • Forskere ønsker udtagning af lavbundsarealer, fordi det bidrager til lavere udledning af klimagasser, mindre kvælstofudvaskning og til biodiversitet.
  • Aarhus Universitet peger i en rapport på, at fosfortab afhænger af lokale forhold og bør vurderes konkret.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle