Testanlæg trækker protein ud af roetoppe

Der kan være penge at hente i blandt andet afhuggede roetoppe. En ny type anlæg kan udvinde råstoffer fra planteaffald til fordel for både dansk økonomi og miljøet.

Roetoppe er et restprodukt, der tit pløjes direkte ned i jorden, men faktisk er der værdifulde råstoffer gemt i affaldet, så værdifulde, at roetoppe kan blive penge værd.

Anne Christine Steenkjær Hastrup er forskningsleder på et projekt, der skal udvinde proteiner, fibre og andre råstoffer fra planteaffald. På Teknologisk Institut i Taastrup er hun ved at installere et testanlæg, der skal udføre den såkaldte bioraffinering. Når hun fører toppene gennem anlægget, er det muligt at trække proteinerne ud, som kan bruges til dyrefoder og erstatte importeret soja fra Sydamerika.

»Hvis der er værdi i det, vil planteaffaldet kunne sælges,« siger Anne Christine Steenkjær Hastrup og fortæller, at landmanden efterfølgende kan få affaldet tilbage igen i en anden gødningsform.

En ny type forretning

»Hovedformålet er at hjælpe danske virksomheder med at skabe mere forretning. Vi skal skabe de stoffer, der er efterspurgt. Samtidig er det bæredygtigt, fordi det sikrer en mere lokal produktion af eksempelvis dyrefoder,« siger forskeren.

Hun lægger stor vægt på, at de stoffer, der udvindes, skal være konkurrencedygtige på markedet. Proteiner er det råstof, hvor der er en stor økonomisk gevinst at hente, fortæller hun.

»Vi skal ramme et prisniveau, der kan måle sig med importeret soja,« siger Anne Christine Steenkjær Hastrup.

Senest var Anne Christine Steenkjær Hastrup ude at samle roetoppe hos en landmand, der ifølge forskeren var meget glad for idéen.

»Man skal være klar til at lave ny forretning og omstille sig. Der er en del logistik, der skal gå op for at sikre, at der er volumen nok til, at det er økonomisk forsvarligt at opstille et produktionsanlæg,« siger hun.

Stort potentiale

Instituttets testanlæg står klar omkring nytår og skal i første omgang køre i to år. Anlægget bearbejder plantemateriale som halm, tang, græs og roetoppe og udvinder råstoffer, der bruges i så forskellige ting som maling, byggematerialer, medicin og dyrefoder eller som energi.

Hvis processen viser sig at være effektivt og økonomisk rentabel, vil produktionsanlæg blive etableret rundt om i landet.

»Der er stort potentiale i at lave anlæg til bioraffinering decentralt i Danmark. Restprodukter findes ofte i de dele af landet, hvor der mangler arbejdspladser,« siger Anne Christine Steenkjær Hastrup.

Projektet køres i samarbejde med en række virksomheder. Anne Christine Steenkjær Hastrup fortæller, at hun får flere henvendelser fra virksomheder, der efterspørger bestemte stoffer, og fra virksomheder, der skal af med affald. Hun håber, at man inden for en periode på fem år vil se de første anlæg blive bygget og brugt hos danske virksomheder.

Faktaboks

De er med i projektet

  • Projektet går under navnet SUBLEEM, der dækker over testanlægget til bioraffinering på Teknologisk Institut. Blandt samarbejdspartnerne er Seges, Nordic Sugar, HedeDanmark, SICE, Agro Business Park, Nordisk Tang, Vestjyllands Andel og Guldborgsund Kommune. 
  • Projektet har fået tilskud af Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen og er ledet af Teknologisk Institut. Man kan læse mere om projektet på instituttets hjemmeside.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle