Ti kalve fra samme ko

Ti kalve efter en skylning - den oplevelse fik Morten Hansen, Vrå, efter at have skyllet en af sine super-køer

Morten Hansen, Vrå, er en af de landmænd, der for alvor satser på at forbedre sin avlsbesætning.

Genomisk selektion er en af vejene for at få hurtig fremgang. Men skylning bliver også brugt, og det nogle gange med overvældende resultater.

For nylig blev resultatet 10 RDM-kalve efter en skylning af en førstekalvs O Brolin-datter. Kalvene er efter tyrene R Facet og Tosikko. Hele 17 æg blev lagt i rugemødre, og resultatet blev ti stærke kalve - tre tyrekalve og syv kviekalve. To ud af de tre tyrekalve er genomisk testet og på den baggrund solgt til Viking.

Som udgangspunkt vil der kun komme én tyrekalv igennem nåleøjet ved test af seks tyrekalve, så det bliver spændende at følge kviekalvenes test.

Selv siger Morten Hansen, efter at have benyttet genomisk selektion i et par år, at det er hans erfaring, at testen holder.

"Testen er med til at speede avlen op. Tidligere skulle koen først have en kalv og eksteriør-bedømmes. Avlsdyrene kan med genomisk selektion udvælges, når de er tre - seks måneder," siger Morten Hansen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle