Tican høster på handlingsplan

Overenskomst-ændring og branchekrav smitter af på det mindre slagteriselskab

Tican vil høste god gavn af den handlingsplan, som kollegerne i Danish Crown nu gennemfører.

En forhandling om nye lønforhold samt reduktion af de branchemæssige omkostninger ville ikke bare komme storebror i Randers til gavn, men også dryppe på Tican.

Adm. direktør Ove Thejls forklarer, at Tican også tilpasser - men det sker løbende og, som han siger, uden den store ståhej:

"Vi har vores egne planer, og det er en løbende proces, hvor vi allerede sidste år tilpassede arbejdsstyrken, og det gør vi fortsat. Der vil ske yderligere kapacitetstilpasninger i vores hus, hvilket vores medarbejdere da også er orienteret om," siger Ove Thejls

Han forklarer, at Tican gennemfører en række øvrige initiativer for at effektivisere og optimere, også i datterselskaber:

Og så bliver vi jo en del af DC handlingsplan i den forstand, at vi bliver omfattet af nye overenskomstmæssige forhold og de branchemæssige besparelser, der vil ske.

Samtidig er Tican klar til at øge mængden af råvarer:

"Vi kan ikke lukke anlæg, når vi kun har et sted slagte. Men i forbindelse med et faldende antal svin skaber vi rammer for, at vi kan modtage flere råvarer fra ikke-andelshavere. Det sker til en konkurrencedygtig pris herhjemme. Jeg ved godt, den tyske pris er svær at hamle op med," siger Ove Thejls.

himmelstrup@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle