Tid til det bløde: Med på klimaet

Danish Crown er ræset uden om Arla, når det gælder den vigtige klimacertificering.

Fra at have ligget i slæbesporet, hvad angår klima-indsats, kom Danish Crown forrige år pludselig ud i overhalingsbanen. På under et år blev 90 procent af svineproducenterne herhjemme klimacertificeret - og med et slag havde Danish Crown overhalet det ellers set fra offentlighedens synsvinkel noget mere offensive og naturvenlige Arla Foods.

Når der tales bløde værdier, tæller klimaet ind. Selv om konsekvenserne af klima-regler for landbruget kan ende som særdeles hårdtslående både økonomisk og for produktionsvilkårene på sigt. Jais Valeur har sat sig i spidsen for at være »en del af løsningen«, bl.a. ved at ofre kostbar direktørtid på regeringens klimapartnerskaber.

Endnu har svineproducenterne til gode at se konkrete kroner i regnskaberne som følge af indsatsen. Overbevisningen i Randers er dog klippefast: Hvis ikke vi gør noget, ender det i stedet i en meget kontant regning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle