Det har de seneste to år været relativt let at vælge mellem kort og lang rente. For to år siden var rentekurven helt flad, og det var et varsel om recession og deraf følgende faldende renter.
For et år siden var rentekurven meget stejl med næsten 2,5 procent i forskel på 1 års-renten og 30 års-renten, så det var ekstremt dyrt at sikre sig af med fast rente. Nu er rentekurven mere normal med en forskel på 1 års- og 30 års-renten på 1,8 procent.
De mellemlange og lange renter er allerede faldet markant, og der er udsigt til, at de falder yderligere.
Et fire procent obligationslån med løbetid på 30 år står i kurs 99 med afdrag og 98 uden afdrag. Det giver en rente på henholdsvis 4,1 og 4,2 procent p.a. Kigger man på swaprenterne, er det endnu billigere at sikre rentebetalingerne fremover. Den 10-årige swaprente i danske kroner er 2,7 procent (ekskl. marginal), og den 30 årige swaprente er 3,0 procent.
Omvendt er det meget fristende at vælge kort rente, f.eks. i form af rentetilpasningslån. Der er nemlig i markedet en forventning om, at den korte rente forbliver lav i lang tid fremover. I dag er tre måneders-renten (Cibor3) 1,1 procent, og der er forventninger om, at den om tre måneder er 1,3 procent, om seks måneder 1,2 procent, om et år 1,3 procent og om to år 2,1 procent. Det er vel at mærke de renter, der bliver handlet i markedet og ikke et udtryk for analytikeres forventninger.
Kombinationen af meget afdæmpede forventninger til renteudviklingen og en nærmest normal rentekurve bør være en anledning til at få sikret noget af gælden.
Det er svært at forestille sig, at den faktiske rente bliver endnu lavere, og derfor bør man sikre en andel af gælden på det nuværende niveau. Det kan f.eks. være 20 procent, man lægger fast, enten via swap eller obligationslån.
