Tidlig høst og tør jord har øget kalk-salget med 30 til 40 pct.

Den tørre sommer har givet gode og tørre råvarer hos Dankalk, som forventer et øget forbrug i de kommende år.

Den våde sommer 2017 gav særdeles svære betingelser til fremstilling af kalk. Dankalk måtte således melde alt udsolgt i en kortere periode i februar og marts 2018. I år er situationen ændret markant.

Den tørre sommer 2018 gav nemlig ideelle forhold til at fremstille jordbrugskalk. Det har givet fulde lagre. Også selvom en tidlig høst og tørre forhold på landmændenes marker førte til, at der blev udbragt ca. 15 pct mere kalk end i et normalt år - og 30 til 40 pct. mere end sidste år.

»Vi fornemmer, at der fra både landmænd og planteavlskonsulenter er en øget interesse for at udbringe kalk. Både fordi forholdene har været usædvanligt gode til det i år, og fordi bl.a. nye fosfor-regler har været med til at sætte fokus på, at jordens reaktionstal har stor betydning for, hvor godt næringsstofferne i jorden kan optages af planterne«, siger Jens Søndergaard, direktør for Dankalk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle