Tidligt høstet majs giver høj tilvækst

Et svensk forsøg med fodring af majsensilage til slagtekalve viser, at tidligt høstet majs med en tørstofprocent på 26 giver en højere tilvækst hos slagtekalvene end majs høstet med tørstofprocent på 35.

I forsøget blev kalvene fodret med 50/50 græs-majs eller 100 procent majsensilage i en fuldfodring, hvor grovfoderet totalt udgjorde 60 procent af det samlede tørstofindhold. Slagtekalvene, fodret med 100 pct. majsensilage med 25 pct. tørstof, voksede 1.750 gram dagligt mod 1.630 gram dagligt ved fodring med 100 pct. majsensilage med tørstofprocent på 35.

Det svenske Landbruksuniversitet konkluderede, at majsensilage som eneste grovfoder til slagtekalve er interessant, da forsøget viste en højere tilvækst og dermed færre foderdage.

 

Husk dyrene på marken

Husk vand og læskur til de kreaturer, som overvintrer på marken. Det er budskabet i en kvæginfo, udarbejdet af VFL, Økologi, Kvægproduktion.

Kravet om læskur kan fraviges af kødkvægracerne Skotsk Højlands Kvæg, Aberdeen Angus, Hereford, Galloway og Welsh Black. Til gengæld skal de have mulighed for at søge læ i en skov eller lignende.

VFL, Økologi, Kvægproduktion giver følgende råd til læskur til udegående dyr:

Overdækket og har tre tætte sider

Stort nok så alle dyr kan ligge ned samtidig

Udformet så liggearealet er trækfrit, tørt og velstrøet

Endelig skal man også huske frisk vand.

 

Gps er den nye medhjælper

Videnscentret for Landbrug, Kvæg har testet indendørs anvendelse af gps-systemer som styringsredskab i kvægbesætninger. De foreløbige erfaringer er positive, skriver VFL,Kvæg på landbrugsinfo.

Brugen af gps skal hjælpe landmanden med at overvåge besætningen og udpege dyr, som er syge eller på anden måde opfører sig anderledes end normalt.

Gps-systemerne er testet hos to danske mælkeproducenter.

VFL,Kvæg vurderer, at staldens opbygning kan have indflydelse på modtagermuligheden for gps'erne. Kompakte stalde kan give senderne besværligheder med at interagere og dermed aflæse køernes position.

Udover gps-systemer findes de traditionelle aktivitetsmålere, CowDectect og HerdNavigator, som også kan hjælpe med overvågningen i kostalden.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle