Tjek græsset med økoprognose

Økonoter fra Videncentret for Landbrug, Økologi og fra ICROFS.

Den økologiske afgræsningsprognose er i luften i en ny forbedret version, hvor man bl.a. har mulighed for at justere udbytte efter det niveau, den økologiske landmand forventer i sine marker. I den økologiske udgave af afgræsningsprognosen er udbyttet som standard fastsat til 6.000 FEN pr. hektar. Afgræsningsprognosen er også blevet gjort mere følsom, så den reagerer og justerer hurtigere ind i forhold til ændringer i nedbør og temperatur. Prognosen findes på www.landbrugsinfo.dk under økologi-fanen.


Igen i år er der mulighed for at høre forskerne fortælle om det økologiske sædskifteforsøg på Foulum. Forsøget er i dag det eneste af sin art i Danmark, hvor effekter af forskellige økologiske dyrkningsstrategier er dokumenteret igennem de sidste 16 år. Samtidig demonstreres noget af den nyeste teknik inden for ukrudtsbekæmpelse, nemlig den fjernstyrede Hexakopter, som hurtigt kan kortlægge tidselkolonier, og den selvkørende Hortibot som er et bud på fremtidens ukrudtsrenser. Arrangementet, som Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet står for, er åbent for alle interesserede og finder sted tirsdag 21. maj på Foulumgård.

 


I projektet FruitGrowth er der fokus på at få udvalgt de bedste æblesorter til økologisk dyrkning. Én af de sorter, der satses på, er Santana. Den er særligt interessant, fordi den i højere grad end andre æblesorter tåles af æbleallergikere. Opdagelsen blev gjort i et fælleseuropæisk projekt, hvor en række sorter blev testet for indhold af de stoffer, som forårsager allergi. I projektet fandt man, at otte ud af 15 allergikere ikke fik nogen allergireaktioner efter at have spist Santana. For andre sorter var der kun én allergiker, som slap for ubehag. Da Santana er robust og velsmagende, er den et spændende valg til økologien. Læs mere om projektet FruitGrowth på http://www.icrofs.dk/Sider/Forskning/organicrdd.html

 


Erfaringerne fra det økologiske sædskifteforsøg på Jyndevad viser samlet set, at god kontrol af kvik kræver veletablerede, velgødede og konkurrencestærke afgrøder støttet af mekanisk bekæmpelse udført på strategisk velvalgte tidspunkter. De største opformeringer af kvikken fandt sted i bælgsædsafgrøderne (lupin, hestebønner, ærter) og mindst i kartofler med stjernerullerensning mod ukrudt, samt i vinterrug og vinterhvede efter kartofler. Gylletildeling medførte en generel reduktion af kvikmængderne på næsten 30 procent, fordi afgrødernes vækst og konkurrenceevne blev fremmet mere af næringsstoftildelingen end kvikken. Kilde: Økologi & Erhverv nr. 516.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle