Optag af CO2 i træer vil spille en betydelig rolle i klimatiltagene frem mod 2030.
Der er stor opmærksomhed omkring regnskovenes til- bagegang. Det skyldes, at regnskoven lagrer meget store mængder CO2, som ellers ville findes i atmosfæren. Selv om danske skove ikke lagrer helt så store mængder CO2 som regnskov, er skovrejsning et ganske effektivt klimavirkemiddel. Ofte tænker man blot på den direkte binding af CO2. Indirekte effekter, som skyldes, at træ kan erstatte fossile energikilder og fossiltunge materialer, er imidlertid en mindst lige så vigtig klimaeffekt.
Så der er ingen grund til at vente med med skovrejsning.
Én hektar skov binder i gennemsnit cirka 10 ton CO2 årligt pr. hektar i de første ca. 100 år af skovens liv.
Intelligent brug
Ifølge Karsten Rasmussen, professor ved Københavns Universitet, har dyrkning af træer ikke kun effekt i marken. Brugen af træet fra skoven har stor betydning for klimaeffekten.
"Det gælder om at bruge det intelligent", siger han.
Det gør man for eksempel, når man høster af skoven og bruger træet til brændsler, der erstatter fossile brændsler.
»Så giver man skoven mulig- hed for at optage mere CO2, samtidig med at man får mindre frigivelse fra kul eller olie«, siger han.
En anden intelligent anvendelse er at bruge træ i byggeri.
»Når man putter det i huse, er kulstoffet i træet fikseret 50-100 år – lige så længe som man har huset. Og man sparer mursten og mørtel, som også kræver energi at fremstille«, siger han.
Endelig peger Karsten Rasmussen på, at jordens indhold af kulstof stiger, når man planter en mark, der har været i omdrift, til med skov.
»En skov producerer løv og grene, der ender på og akkumuleres i jorden. I en hvedemark er det kun rodsystemet, der bliver tilbage«, siger han.
Fleksibilitet
Jette Bredahl Jacobsen, der er professor i ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, peger på, at landmænd kan få tilskud for at plante marker til med skov.
»Det kan nok ikke betale sig på de mest produktive jorder, men det kan være et alternativ på jorder, der ikke yder så meget«, siger hun.
Det gennemsnitlige afkast på skovejendomme er lavere end på landbrugsejendomme, men der kan være andet, der skal med i regnestykket. For eksempel kan et stykke skov være med til at øge jagtlejen på et landbrug. En anden fordel kan være, at der er større fleksibilitet i, hvornår man høster og måske kan høste de år, hvor prisen er bedst.
Få tilskud
Staten og EU betaler tilskud til plantning af skov. Ikke kun på grund af klimaeffekt, også fordi skov på sigt skaber biodiversitet og miljøfordele og er gode for dannelse af rent grundvand.
Landmænd, som ønsker at plante skov på landbrugsjord, kan få tilskud til skovrejsning fra staten og EU. Tilskuddene er gradueret efter, hvordan hvilken type skov det er, hvordan den er etableret, og i hvilket område den ligger. Den højeste sats er 32.000 kr. for løvskov inklusiv tillæg for ikke at sprøjte. Tilskuddet til nåleskov er 12.000 kr. pr. hektar. Samtidig kan man få hektartilskud fra EU på ca. 1.900 kr. pr. år.
Faktaboks
Ved skovrejsning bindes CO2:
- Den gennemsnitlige kulstofbinding af skov er 10 ton CO2 pr. hektar pr. år, indtil de er ca. 90 år gamle.
- En gennemsnitlig dansker udleder samlet 6 ton CO2 pr. år.
- Ved skovrejsning skabes ud over klimaeffekten bedre forhold for den vilde flora og fauna i forhold til fortsat landbrugsdrift.
- Danmark ville fra naturens hånd være stort set skovdækket, hvis der ikke var mennesker, og helt op til vikingetiden var størstedelen af Danmark skovbevokset.
Kilde: Naturstyrelsen og Globalis.
