Træflis fjerner kvælstof fra drænvandet

Amerikanerne har succes med bioreaktorer, der ved hjælp af træflis renser vandet for kvælstof.

Grav et stort hul, fyld det med træflis og led drænvandet igennem. Næsten så enkel var en ide, der opstod i Iowa, og som nu af rådgivningen og universitetet er udviklet til bioreaktorer.

Det kunne blandt andet være ideer i lighed med denne, man kan komme til Ideladen med og få videreudviklet.

»Mindre kan selvfølgelig også gøre det,« understreger Frank Bondgaard, Seges.

Fjerner 40 procent

Ifølge Matt Helmers, der arbejder med forskning og rådgivning på Iowa State University, kan en bioreaktor med træflis fjerne i gennemsnit 40 procent af det kvælstof, der er i drænvand. Effektiviteten afhænger af mange ting, blandt andet jordbund og især hvor stort kvælstofindholdet er og vil normalt svinge 10-60 procent.

»Jo større kvælstofindhold, des mere fjernes,« skriver han.

Bakterier denitrificerer

En bioreaktor ligner lidt et minivådområde men adskiller sig ved at være helt dækket med jord, og typisk vokser der græs på toppen. Ellers er de typisk 30-40 meter lange, 1,5-2 meter dybe og 6 meter brede.

Bunden fores med plastic, og der fyldes træflis i.

Det er bakterier, der lever på flisen, der denitrificerer kvælstof i vandet, så det forsvinder op i luften. Den bedste flis er 0,5-2,5 cm store stykker.

»Det sikrer en passende opholdstid i reaktoren,« skriver Matt Helmers.

Flisen skal være vedagtig, altså uden blade og nåle, for ellers omsættes flisen for hurtigt og kan ligefrem frigive kvælstof.

Et anlæg efter de forskrifter kan ifølge de amerikanske undersøgelser behandle drænvand fra 10 til 35 hektar.

Ikke lavere udbytte

Selv om anlægget passer sig selv i det daglige, kommer man ikke helt sovende til en bioreaktor. Matt Helmers peger på, at man skal regulere tilførslen af vand et par gange om året ved at åbne og lukke tilførslen, så reaktoren kan arbejde optimalt. Det vil sige, at det ikke løber hurtigere igennem, end at bakterierne kan nå at denitrificere kvælstoffet.

Ifølge Matt Helmers kan man sagtens etablere en bioreaktor i forbindelse med eksisterende dræn. Det får ingen betydning for udbytterne.

»De ligger typisk i kanten af en mark under en stribe græs og påvirker ikke væksten ude i marken,« skriver han.

Ulemper

Matt Helmers peger på, at der kan være ulemper ved bioreaktorer. For eksempel kan der, hvis vandet står meget længe i reaktoren og alt kvælstof er fjernet, dannes ildelugtende svovlforbindelser. Det kan modvirkes ved at sørge for større gennemstrømning i anlægget. Endelig kan der også dannes lattergas, som er en drivhusgas.

»Forskningen tyder på, at det kun er en meget lille del af omdannelsen i reaktoren, der bliver til lattergas,« skriver han.

Faktaboks

  • De fleste bioreaktorer i Iowa har kostet 50.000 - 70.000 kr.
  • Disse kan behandle drænvand fra 10-40 hektar
  • Der ydes i USA tilskud til installering af biorektorer

Kilde: Iowa State University

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle