Traktor-udviklingen slæber i et andet gear end iPhones

Den tekniske udvikling i traktorverdenen går slet ikke så stærkt som inden for mobiltelefoner og biler, lyder det fra Agco.

Når Apple og Volkswagen udvikler ny teknik, har de en kæmpe fordel i forhold til traktor-verdenen: Volumen.

Ifølge Morten Schmidt, chef for Agcos europæiske del af koncernens løsninger til præcisionslandbrug, Agco Fuse, betyder det, at udviklingen af teknologi i traktorer og maskiner sker i et andet og lavere tempo.

»Hvis du sammenligner vores enheder i forhold til bilbranchen, har de en helt anden skala. På europæisk plan laver vi 40.000 enheder. Tænk bare på, hvor mange generationer der har været af iPhones. Terminalen på en Fendt har siddet der i de sidste 10 år. Det er en udfordring for hele industrien«, siger han.

Tester robotter

I øjeblikket kører de første førerløse traktorer rundt omkring i verden, og traktorproducenterne kappes om at lave forskellige koncepter for fremtidens traktor. Ved sidste års Agritechnica viste Agco eksempelvis en Fendt-robot. Ifølge Morten Schmidt er konceptet stadig under test på Fendt-fabrikken i tyske Marktoberdorf. Og han ser ikke en sværm af robotter og førerløse traktorer i landbruget i løbet af de kommende år.

»Om fem til ti år vil vi se mere af det. Meget af teknikken er sådan set udviklet, men det koster stadig for meget, og så skal du også få det til at virke i marken. Men når vi snakker den automotive verden, bliver tingene stadig billigere, så det kommer«, siger han og nævner, at det er vigtigt, at teknikken bliver brugervenlig, så potentialet bliver udnyttet.

»Et eksempel er den nye terminal hos Valtra, som bliver rost for at være meget brugervenlig. Vores kunder siger til os, at Fendts terminaler kan meget og har høj kompleksitivitet, men her skal vi have brugervenligheden op«, siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle