Traktorsalget strøg i vejret i marts

235 traktorer blev nyregistreret i marts med Case IH som etapevinder.

Marts var en god måned for traktorsalget. Her blev nyregistreret i alt 235 traktorer med ydelser på over 30 kilowatt, voser salgsstatistikken fra ND Data. Det er en stor stigning i forhold til februars salg på kun 126 styk.

Også i forhold til marts sidste år er 235 nyregistreringer godt. Dengang blev der kun nyregistreret 162 styk.

Det er navnlig Case IH, der har trukket læsset denne gang med 54 nyregistrerede traktorer. Det gav dem en førsteplads i marts, og på nuværende tidspunkt en tredjeplads, hvis man ser på hele 2011 indtil videre.

Anden- og tredjepladsen i marts måneds traktorsalg lå meget tæt. De blev besat af New Holland med 43 traktorer og John Deere med 40 traktorer.

Lidt længere nede ligger tre Agco-ejede mærker lige så tæt, nemlig Valtra, Fendt og Massey Ferguson, der fik nyregistreret henholdsvis 25, 24 og 21 traktorer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle