Tredjegenerations æggeproducent kaster sig over økologi

Emil Jensen har drømt om at blive æggeproducent helt fra barnsben af. At han skulle gå hen og blive økolog, det lå ikke i kortene. Men nu glæder han sig til uge 10, hvor 30.000 æglæggere bliver sat ind i den stald, der knapt står færdig. 12 hektar fold er ved at blive indhegnet, der er allerede sået kløvergræs, og tættest på huset er plantet der popler, der skal vokse op og give skygge, så hønsene tør bevæge sig udendørs. Samtidig kan poplerne optage nogle af næringsstofferne fra den gødning, hønsene efterlader, når de er på græs, og så begynder en ny epoke i familien.

»Min far var en af de første, der droppede burene og lagde om til skrabehøns. Nu tager vi det næste skridt«, siger han.

’Vi’, det er mest ham selv, er 26-årige Emil Jensen fra Fredericia. Det er ham, der brænder for projektet og er primus motor i det. Uden hans far, Johannes Jensen, der har 100.000 skrabehøns et par kilometer væk, ville det nok ikke være gået så hurtigt for den unge landmand. For selv om de 30.000 økologiske æglæggere er Emils projekt, er hans far en vigtig medinvestor. Emil Jensen har lånt, hvad han kan i realkreditforeningen, og resten har han lånt af sin far til realkreditrente, og så skal det da også nævnes, at han selv havde sparet en mio. kr. sammen til projektet.

»Jeg er ikke sikker på, vi var gået i gang, hvis jeg havde været nødt til at låne penge til dyre bankrenter«, siger han.

Krav om erfaring

Kreditforeningen stillede en række krav, før de ville låne Emil Jensen penge.

»Jeg skulle have erfaring med ledelse og en økonomiuddannelse. Ellers var jeg sprunget ud i det for tre år siden«, smiler han.

Landbrugsskolen var overstået i 2013 og førte til et år i Australien, hvor han passede får. Efter andet hovedforløb tog han til Ukraine og arbejdede halvandet år for Axzon Group. Her stod han for at køre 400.000 kubikmeter gylle ud, og til det havde han et team på 30 mand til at hjælpe sig. Så var ledelseserfaringen i hus.

Vel hjemme læste han økonomi og ledelse på Aarhus Erhvervsakademi et par år og blev færdig i sommer. Det var dér han blev overbevist om, at han skulle være økolog.

»Inden jeg tog til Aarhus, skulle jeg ikke have noget med økologi at gøre, men når man har været i Netto tre gange dér, kan man se, at det er noget, der betyder meget«, siger han.

God økonomi

Regnestykket var også medvirkende til, at han vil være økolog.

»Det er virkelig godt rent økonomisk lige nu. Vi tør ikke tro, at det bliver ved at være lige så godt, men jeg tror, vi fremtidssikrer bedriften ved at have økologiske høns«, siger han.

Planen er at køre maks-afskrivning over 15 år.

»Hvis budgettet ikke havde kunne klare det, var vi slet ikke gået i gang«, understreger Emil Jensen.

Hans far har før haft buræg og oplevet, hvordan udmeldinger fra detailhandlen pludselig kan rive gulvtæppet væk. Derfor vil de konsolidere sig, det de kan.

Faglig udfordring

Efterhånden som han har sat sig mere ind i, hvordan æggeproduktion skal drives økologisk, ser han også frem til den faglige side af sagen.

»Der er ikke mindre håndværk i økologien, og jeg kan se, at de dygtige økofolk går meget op i det faglige«, siger han respektfuldt.

Det gør han også selv. Han har tidligere arbejdet hos en anden æggeproducent. I dag er han driftleder på sin fars ejendom med 96.000 skrabehøns. Det er meningen, han skal blive ved med det, når han starter med de økologiske.

Dér handler god management om, at hønsene har det godt og holder fjerene på sig, at de undgår knækæg og gulvæg og meget andet, og det gør man sagt lidt forsimplet ved at styre lys og fodring på den rette måde.

Næsten ens stalde

Staldene er omtrent ens indenfor, uanset om det er til øko- eller skrabehøns. Derfor har han allerede erfaring med management. Forskellen ligger - ud over at foderet skal være økologisk - i, at økohønsene også får grovfoder og har adgang til udearealer. Der er selvfølgelig også noget at lære om management på det punkt.

»De skal jo ikke lukkes ud, før de har lagt æggene, og de skal have tid til at hvile«, siger han.

Emil Jensen har læst godt på lektien og hentet erfaringer fra andre økologiske æggeproducenter.

»Men det er da spændende, når man lukker høns ud for 2 mio. kr., om de kommer ind igen«, smiler han.