Trimble til Amazone-sprøjter

Nu kan Trimbles skærme styre alle sprøjter fra Amazone takket være en lille box fra Geoteam.

Trimbles udstyr kan samarbejde med alle mærker, og nu er Amazone-sprøjter med Amatron+ eller Amatron3-terminal også omfattet. Dermed kan de sprøjter nu køre med GPS-sektionslukning, og derfor får ejerne af dem også fordel af at kunne bruge de tildelingskort, som styrer arbejdet i marken.

»Vi skal til at opgradere den første Amazone-sprøjte nu, så landmanden kan komme til at effektivisere sit arbejde i marken. Faktisk har vi haft udstyret til denne løsning siden Agromek sidste år, og folk har bestemt også være interesseret i den,« siger konsulent Henrik Rhode Nissen, Geoteam.

Den første Amazone-sprøjte med Trimbles styring er dermed snart på vej ud i marken. Den kan styres af Trimbles autostyringsskærme, CFX og FmX, samt af de to skærme, FM-750 og FM-1000. Senere på foråret kan den nye TMX-skærm også klare opgaven.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle