De bedre tider i landbruget bemærkes med tilfredshed i bankerne. Her peges der på behovet for større robusthed, for landbruget koster stadig dyre penge for finanssektoren.
En usædvanlig stærk svinepris og en stabil mælkepris skaber ikke kun ro og glæde på de danske gårde, men også på direktionsgangene i landets banker.
Men kreditterne vokser langt fra ind i himlen for landmændene. Den seneste uges mange kvartalsregnskaber fra de største landbrugsbanker viser, at der stadig tages store tab og nedskrivninger på erhvervet.
Derfor melder bankerne da også behersket ud, hvis spørgsmålet går på, om der er plads til at investere i nybyggerier eller moderniseringer.
I Spar Nord lyder rådet helt klart:
»Landmændene skal sørge for at øge deres økonomisk robusthed ved at afdrage på deres gæld og så lægge realkreditlån om til fast rente«, konstaterer bankdirektør Lars Møller.
»Jeg tror, at man har været underlagt bankens vilkår og nu gerne vil have mere frihed. Det gør de ved at blive mere økonomisk robuste. Det er også mit indtryk, at de fleste arbejder efter det. Vi er ikke lagt ned af investeringsønsker. De fleste kan godt bruge de her priser til at afdrage noget på gælden«, siger han.
Samme melding lyder fra Danske Bank. Her har man ifølge landechef på landbrug Pernille Stenstrup Christiansen heller ikke fået mange projekter ind i de seneste måneder.
Hun opfordrer også til at få afdraget på den dyre bankgæld og påpeger, at banken hvert år »tilpasser kreditten til behovet for bedrifterne«. Altså skal man ikke nødvendigvis regne med at få lige så høj trækningsmulighed på kassekreditten i 2020.
Der skal investeres
De seneste kvartalsregnskaber fra bankerne viser, at en række banker fortsat hænger med en række landbrug, der har svært ved at få det hele til at hænge sammen på sigt.
Nedskrivningsprocenten - altså andelen af landbrugsudlånet, som bankerne er i tvivl, om de får betalt tilbage - er fortsat høj i mange institutter med op mod 10 og 15 kroner ud af hver 100 udlånskroner.
Samtidig taber både Sydbank og Jyske Bank større beløb i 2019 end i 2018. Samlet set 327 mio. kr. for de første ni måneder for de to banker.
Med det signal kan man forvente, at også 2019 vil byde på markante tab for finanssektoren. Sidste år lød det samlede beløb på hele 1,5 mia. kroner, viser tal fra Nationalbanken.
Sydbank har i de seneste år nedbragt deres udlån til landbruget betydeligt, og bankdirektør Bjarne Larsen vurderer, at mellem 80 og 100 landmænd stadig har svært ved at overleve.
Bankdirektør Bjarne Larsen mener dog ikke, at den generelt skal stå på smalkost hos landmændene. Det vil være for kortsigtet.
»Det er godt, at landbrugene har mulighed for at tjene penge, konsolidere, investere og nedbringe gæld. Det giver nogle mulighed for at redde den hjem«.
»Vi ser lidt flere investeringer, end vi gjorde sidste år. Men der har også været underinvesteret, og hvis man ikke holder produktionsapparatet ved lige, er der ikke noget erhverv på lang sigt«, påpeger han.
Faktaboks
Bankerne taber fortsat på landbrug
- I de seneste kvartalsregnskaber glæder de store banker sig over de stigende svinepriser og stabile mælkepriser.
- Det betyder dog ikke, at nedskrivninger - de penge banker, der skal sættes til side til forventede tab - tilbageføres.
- Generelt har de fleste store banker nedskrevet mellem 10 og 16 procent af landbrugsudlånet.
- Altså regner de det for tvivlsomt, om 10-15 ud af 100 kr. udlånt til landbruget, nogensinde betales tilbage.
