Trods store udfordringer:Ægproduktionen er steget 13 år i streg

Med en årlig produktion på fem mio. æg på gården i Bøvlingbjerg er Alexander Wibholm Schliemann en af de godt 110 kommercielle ægproducenter, der tilsammen står bag en imponerende stigning i den danske produktion af æg, som er steget hvert af de seneste 13 år.

Produktionen af konsumæg til salg i butikker er nu på det højeste niveau i over 50 år. Helt præcis skal man 55 år tilbage - til 1964 - for at finde et år, hvor produktionen var større end sidste år.

I alt er produktionen af de såkaldte skalæg til konsum steget med 50 procent de seneste 13 år. Fra godt 50 mio. kg i 2007 til godt 75 mio. kg sidste år.

»Det er en bemærkelsesværdig og imponerende stigning, der er sket i den danske produktion af konsumæg. Især når man tænker på de store udfordringer, producenterne har været ramt af i de seneste 30-40 år«, siger sektorchef Jørgen Nyberg Larsen fra brancheorganisationen Danske Æg.

Masser af krav

Først kom der ny lovgivning, der stillede nye krav til burene, og få år senere krævede butikskæderne, at hønerne ikke længere måtte gå i bure. Det gjorde det svært for landmændene at sætte den rigtige kurs for produktionen, og det har kostet dyrt i form af gentagne investeringer i nye stald- anlæg.

Alene den omlægning, som EU krævede fra ’gammeldags’ bure til ’berigede’ bure, kostede de danske producenter et sted mellem 300 og 350 mio. kr., anslår Jørgen Nyberg Larsen.

De berigede bure var et krav fra 1. januar 2012, og ægproducenterne gik i gang med udskiftningen allerede i 2005. De berigede bure adskiller sig fra gammeldags bure ved, at de blandt andet skal have skrabeareal, redekasse og siddepinde.

Samtidig benyttede Danmark lejligheden til at stille særlige krav om, at der højst må være 10 høner i et bur, mens der i andre EU-lande ikke er noget maksimum for antallet af høner i et bur.

Buræg er væk

I 2015 - kun tre år efter, at alle producenter havde skiftet til berigede bure - begyndte butikskæderne at kræve æg fra høner, der ikke gik i bure. Det betød endnu en kostbar omlægning, og i dag er der kun en god håndfuld producenter tilbage, der producerer buræg.

Oven i de store investeringer i nye staldanlæg fik afsætningen på det danske hjemmemarked et hak i tuden på grund af kolesterol-debatten midt i 1980erne og salmonella-frygten i slutningen af 1990erne.

På gården i Bøvling hoppede Alexander Schliemann med på ægbølgen for tre et halvt år siden. I starten fik han 70 øre for et skrabeæg, men sidste år fik han kun 59 øre pr. æg.

Forklaringen på den faldende pris er en stigende produktion af især skrabeæg, sam- tidig med at de danske supermarkedskæder bruger skrabeæggene som slagtilbud og presser prisen ned.

I Danmark er produktionen af skrabeæg steget med ikke mindre end 75 procent fra 2016 til 2019, mens produktionen af frilandsæg og økoæg er steget med 74 og 34 procent, og buræg er faldet med 46 procent.

Langt op til rekorden

Selv om produktionen af konsumæg sidste år var den største i 53 år, er der stadig et godt stykke vej op til Danmarksrekorden. Den blev sat tilbage i 1959, hvor produktionen rundede 140 mio. kg æg.

I rekordåret var produktionen dermed næsten dobbelt så stor som i dag, og Danmark kunne bryste sig af at være verdens næststørste eksportør af æg, kun overgået af Holland.

Dengang var produktionen drevet af en kæmpe eksport til Tyskland, men da Danmark valgte at stå uden for det Europæiske Økonomiske Fællesskab, der trådte i kraft 1. januar 1958, styrtdykkede den danske produktion. Den blev i løbet af kun seks år halveret til 68 mio. kg æg, der i de følgende 12 år yderligere stille og stabilt faldt til blot 46 mio. kg.