Danske Troels Toft vandt den internationale hvedekonkurrence på DLG-Feldtage sidst, den blev afholdt. I år stiller han op med den danske sort Benchmark.
Igen i år er der dansk deltagelse i den internationale hvedekonkurrence på DLG-Feldtage, og igen i år er det Troels Toft, planteavlskonsulent hos Patriotisk Selskab, der stiller op. Det er sjette gang han deltager i konkurrencen, hvor han i 2012 vandt ved både at høste det højeste udbytte på 11,23 ton og det højeste DB på 2.352 euro (17.550 kroner) pr. hektar.
»Jeg synes, det er en spændende måde at få indblik i, hvordan hvede dyrkes i andre europæiske lande. Første år, jeg deltog, fik jeg skældud, fordi de øvrige deltagere mente, at jeg med mine meget lave doser mod ukrudt og skadegørere var med til at sprede resistens. Siden har jeg brugt megen tid på at forklare, at resistens ikke er et stort problem i Danmark, fordi vi har meget fokus på at veksle mellem midler med forskellig virkemekanisme. Men selvom de øvrige deltagere i konkurrencen har reduceret deres doser i løbet af årene, så har mange af dem fortsat et forbrug af kemi, der er godt og vel dobbelt så højt som mit,« fortæller Troels Toft.
Dansk sort på udebane
Alle deltagere dyrker to sorter i konkurrencen. I år har Troels Toft valgt KWS Dacanto, som han dyrker til brød, og Benchmark som er en foderhvede.
Benchmark er en dansk sort, og det er med fuldt overlæg, at Troels Toft har valgt den. Han vil nemlig gerne vise de øvrige deltagere i konkurrencen og de mange besøgende på DLG-Feldtage, at vi i Danmark kan forædle sorter, som også kan klare sig godt på udebane. Det fik han vist sidste år, hvor han dyrkede den danske sort Gedser - og vandt konkurrencen.
Ekstra kvælstof
»Den største forskel, fra det jeg anbefaler i min rådgivning af danske landmænd, til den måde jeg plejer hveden i den internationale konkurrence, er ved tildelingen af kvælstof, da tyskerne jo ikke har N-kvoter. Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr foregår ligesom i Danmark ud fra et vurderet behov,« fortæller Troels Toft.
Han tilføjer, at han i konkurrencen sigter efter, at foderhveden får cirka 250 kilo N pr. hektar, mens brødhveden får knap 300 kilo N pr. hektar. Det sker ved at tildele cirka 150 kilo kvælstof ad tre gange til begge sorter. Derudover får brødhveden en sengødskning med 45 kilo N først i juni. Det lyder umiddelbart ikke af voldsomt meget. Men modsat mange danske jorder har jorden i de tyske forsøgsparceller et meget højt N-min-indhold på cirka 100 kilo N pr. hektar. Ved valget af sorter har Troels Toft ud over udbyttepotentialet også skelet til modtageligheden over for svampesygdomme. Ud over septoria er det især brunrust og fusarium, som kan give store udbyttetab i det varme midttyske klima.
