På den netop afholdte fodringsdemonstration i Sønderjylland havde HCP danmarkspremiere på Deutz-Fahrs nye Agrovector-teleskoplæsserserie.
Agrovector-serien kommer i fem modeller, alle med 102 hk leveret af en Deutz-motor, og har 4WD og firhjulsstyring. De tre mindste modeller - 29.6, 29.6 LP og 35.7 - har hydrostatisk transmission, mens der ligger en powershift-transmission i modellerne 40.8 og 40.9. Rækkevidde og løfteevne går op til 4.000 kg i ni meters højde. Serien har en relativt høj egenvægt, op til 9,2 ton, hvilket sikrer en stabil platform. LP-modellen er ekstra lav, og Agrovectorerne kan fås med div. tilvalgsmuligheder, blandt andet hitchkrog og aircondition.
cso