Tusinder til traktor-træk

Frivilligheden driver værket, når en hel by udlever en drengs drøm påskedag.

Først og fremmest, hvorfor holde traktortræk påskedag?

Det er ganske enkelt, fordi vi ville have det første træk i kalenderen, da vi startede i 2012.

Hvordan kommer man på at starte Danmarks eneste overdækkede traktortrækarena i Borris?

Daniel Gosvig og hans familie her i byen var engagerede traktortrækkere. Og Daniel drømte om Danmarks første og største indendørs pullingarena på den gamle landbrugsskole i Borris. Det nåede han desværre aldrig at føre ud i livet, og så var vi nogen, der med hans forældre og storebror som primus motor valgte at udleve drømmen for ham.

Er I alle sammen frivillige?

Ja, når vi har noget, står vi sammen. Sådan er det bare i Borris. Efterhånden som det er vokset, har landmændene omkring gladeligt lagt deres marker til parkering. Alt, hvad der sker til trækket, er frivilligt. Og så holder vi en stor julefrokost i december for de frivillige som tak.

Hvor mange besøgende regner I med?

Det tør jeg ikke spå om. Sidste år var vi 5.000, og det bliver vi i hvert fald igen. Jeg har på nuværende tidspunkt solgt 61 af vores 252 VIP-pladser til nogle nordmænd. Nogen af dem kommer herned og holder deres påskeferie med base i Borris og trækket. Og så kommer der også gæster fra Holland, Tyskland og Sverige. Det gælder også deltagere. Vi har tilmeldt trækkere fra Danmark, Tyskland, Norge og måske én, der altid er med fra Sverige. Men det kommer an på, om han får trækkeren klar.

Hvor mange trækkere kommer der?

Vi har allerede 90 tilmeldte, men de kommer stadigvæk dryppende. Vi vil dog højst have 100, så vi lukker snart for tilmelding. Foruden traktortræk har vi også træk med lastbil og firehjulstrækkere, men mange af dem melder sig først til i sidste øjeblik.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle