Tysk mønsterlandbrug havde ansatte i snesevis, i dag driver Nissen det hele selv

Domænegården i Rødding var i sin storhedstid en hel landsby. Meget er siden gået tabt, men familien Nissen sætter pris stedets helt særlige historie.

Ind imellem sker det, at Carl Christian Nissen støder på nogle af de gamle drænrør fra Røddinggaards fortid som tysk mønsterlandbrug midt i en af de mest dansksindede områder i landsdelen.

’Tysker-rørene’, som den sønderjyske landmand kalder dem, var bestemt solidt håndværk.

»Jeg er dybt imponeret over, hvor godt rørene holder. De er faktisk også ret gode til at trække vand, selv om de er noget tynde i det. Det er tysk kram«, lyder det fra landmanden, der i 1998 købte halvpart i Røddingggaard, som han i 2003 blev eneejer af.

Tidens tand gnaver

I dag er der ikke så meget tilbage fra den tid, da gården havde status som en ’»Domänenhöfe’ eller på dansk ’domænegård’, der skulle overbevise de dansksindede om Tysklands fortræffeligheder. En brand i 1962 lagde en stor del af driftsbygningerne i ruiner, og i forbindelse med en nylig renovering måtte en magasinbygning lade livet, fordi den var angrebet af råd og svamp. Kun hovedbygningen minder om det, der var engang. Resten har borte taget.

Men Carl Christian Nissen behøver ikke at grave efter drænrørene for at finde minder. På væggene i stuehuset hænger flere sort-hvide billeder og vidner om gårdens tyske fortid. Dertil kommer en imponerende samling af regnskabsbøger og gamle kort, alt sammen på tysk - natürlich - der er bevaret på gården og minder om, dengang Røddinggaard var en hel lille landsby og hjem og arbejdsplads for et par snese ansatte.

En tysker kom forbi

»Tænk engang, at jeg i dag alene landmand driver den samme gård, som man dengang skulle være en 30-40 mennesker om«, lyder det fra den nuværende ejer, der bor på gården med hustruen Karin Skjøth, der er ansat i Efterskoleforeningen, og de to voksne børn Emil og Lærke.

»Jeg får hverken mere eller mindre for mine grise, fordi de kommer fra en domænegård. Så på den måde spiller historien ikke den store rolle, og gården er på ingen måde et museum. Men jeg synes, man skal værne om historien, og vi ser det som en ekstra charme, at vi bor et sted med så meget historie. Ikke mindst, at det har været et sted, som betød meget for nogen, selv om vi ikke lægger de samme følelser i det«.

»For et par år siden kom der en tysker forbi. Hans bedstefar havde været forpagter af gården i den tyske tid, og nu ville barnebarnet gerne se stedet«.

»Vi har ikke brug for at lægge afstand til, at gården har været brugt i tysk propaganda. Jeg tror nu aldrig, at tyskerne fik held med deres projekt med at overbevise sønderjyderne om at skifte sindelag. Altså bundlinjen betyder jo meget for landmænd, men jeg tror nu mest, at man nøjedes med at lade sig inspirere af tyskerne der, hvor de var dygtige«, lyder det fra hustruen Karin Skjøth, der også er indfødt sønderjyde.

»Jeg tror heller ikke, at tyskerne var dygtigere end danskerne. Men der blev helt klart sat store ressourcer af til at få det hele til fungere. Det var bundsolidt håndværk, og jorden blev drænet og gødet efter alle kunstens regler. Det var tysk grundighed«, mener Carl Christian Nissen.

Faktaboks

Domænegårde:

  • Ordet ’domæne’ komme fra det franske ’le domaine de l’État’, der betyder statsgods og betegnede de gårde, som det preussiske styre erhvervede i Nordslesvig. Gårdene indgik i fortyskningsarbejdet i grænseområderne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle