Tyske svin lever af våd majs

CCM-majs lagret i gastæt silo eller formalet og ensileret i plansilo er det primære fodermiddel i Nordrhein-Westphalen.

Skal majs afløse byg i såvel marken som i foderplanen?

Hvis klimaændringerne skubber den danske udvikling i retning af de tilstande og metoder, som bruges i det sydlige udland, så er svaret måske et ja.

I eksempelvis den tyske delstat Nordrhein-Westphalen cirka 4-500 kilometer syd for den danske grænse dyrkes kernemajs til svin på cirka 54.000 hektar. Delstaten er Tysklands mest svineintensive område, og her består stivelsesfoderet primært af hjemmeavlet majs og hvede. Som en tredje afgrøde i markerne ser man kun sennep som efterafgrøde efter hveden.

Høst i regnvejr

Som det er tilfældet med kernemajs i Danmark høstes majsen i efteråret med en vandprocent på 35-40 procent, og regnvejr er ingen hindring. På den lette jordtype kører mejetærskere med seks-rækkers plukkebord ufortrødent videre i regnvejr, dog med nedsat hastighed i forhold til tørvejr.

»I Danmark har vi snakket meget om de høje tørringsomkostninger ved at dyrke kernemajs, men hos svineproducenterne i Nordrhein-Westphalen kommer tørring slet ikke på tale,« siger landskonsulent Martin Mikkelsen, Landscentret Planteproduktion.

»Over en årrække har de fundet ud af, hvordan man oplagrer våd majs i enten formalet tilstand eller med hele kerner i gastæt opbevaring, og de kan åbenbart styre det.«

Majs udgør typisk 30-50 procent af foderrationen på de tyske svinebrug, med hvede, byg og protein som de resterende andele. Men i nogle tilfælde går svineproducenter helt op til 80 procent majs.

Taber tørstof

»De næringsstofmæssige sider af at fodre med fermenteret majs har vi styr på. Vores største overvejelser omkring metodens fremtid her i landet handler om håndteringen,« siger seniorkonsulent Else Vils, Dansk Svineproduktion.

Af de tre systemer som bruges i Nordrhein-Westphalen, tror hun mest på gastæt opbevaring som en metode der kan tiltale danske landmænd. Metoden kendes i forvejen fra korn, og håndteringen er automatiseret, hvilket de fleste danske landmænd vil foretrække. Desuden kan siloen altid bruges til et andet formål, eksempelvis korn.

»LIPP-systemet, hvor majsen formales og blandes op med vand, virker også tiltalende, men det bekymrer mig lidt, at metoden ikke er mere udbredt. Det skal undersøges nærmere,« siger Else Vils.

Hun påpeger i øvrigt, at den fermentering, som medvirker til at konservere majsen i LIPP-siloen, i sig selv kan give tab af tørstof på op til seks procent, samtidig med at der tabes aminosyrer ved processen.

Grænser for majs

»Når man fodrer med majs, skal man være opmærksom på spækkvaliteten hos svinene. Derfor har vi grænserne på maks. 70 procent til smågrise, 50 procent til søer og 40 procent til slagtesvin. Vi er netop ved at afprøve, om de grænser er rigtige,« siger Else Vils, Dansk Svineproduktion.

En anden vigtig detalje er, at fosforfordøjeligheden i majs er lavere end i korn, hvilket kræver tilsætning af fytase og ekstra mineralsk fosfor. Også indholdet af aminosyrer er lavere end i korn.

»Desuden må man ikke glemme risikoen for toksiner fra især fusarium. I et sædskifte med skiftevis hvede og majs, som det praktiseres i Tyskland, udgør fusarium en betydelig risiko,« siger Else Vils.

smitt@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle