Uden afvanding - intet Holland

Hollænderne forsøger at holde ambitionerne så lave som muligt i forhold til EU. Andet ville koste dyrt både i euro og jord.

Hollænderne har en helt anden indgangsvinkel til vandløb og vandløbsvedligeholdelse, end vi har i Danmark. For hvis de 80.000-90.000 km kanaler, vandløb og grøfter ikke afvander, vil landet ikke eksistere.

"Så ville her være en stor sump. Derfor accepterer alle, at vi er nødt til at værne om vandløbene og kanalerne," siger den hollandske hydrolog, Jan den Besten, der er specialiseret inden for håndtering af vandmasser og ansat i vandadministrationen Waterschap Hunze en Aa's i Nordholland.

Holland var oprindeligt havbund, og hollænderne har gennem flere århundreder gravet kanaler og vandløb for at dræne og afvande områder for at få jord. Derfor har landet også organiseret sig omkring vandløbene siden det 13. århundrede, og Holland er i dag opdelt i 25 vandadministrationer, der fungerer som en selvstændig enhed i staten med folkevalgte politikere, og som selv indkræver skat.

"Vores system er en kæmpe fordel for vandløbene, for vi skal ikke tænke på at fordele pengene mellem vandløbsvedligeholdelse og veje for eksempel. Vi har et bestemt beløb, som vi udelukkende bruger på vandløbene," siger Jan den Besten.

Effektive vandløb

Vandadministrationerne bestemmer selv, hvordan og hvor ofte vandløbsvedligeholdelsen skal foregå i deres område, og de evaluerer ofte på, om det bliver gjort godt nok.

"Vi er jo nødt til at sikre os, at vandløbene er effektive nok. En evaluering i Drenthe/Groningen-området har faktisk gjort, at vi for 10 år siden skar ned på frekvensen af grødeskæringen fra fem-seks gange om året til to-tre gange om året," siger Jan den Besten.

Han forklarer, at det viste sig, at vandløbene var effektive nok med to-tre årlige, grundige grødeskæringer, og med de færre grødeskæringer bliver der taget mere hensyn til dyr og planter.

Lave ambitioner

Ifølge hydrologen lever Holland op til EU's standarder og Vandrammedirektivet, selvom landet går mere voldsomt til værks med vedligeholdelsen end Danmark.

"Vi prøver at bevare vores ambitioner så lave og acceptable som muligt for Bruxelles. Jeg har indtrykket, at Danmark er mere ambitiøs her. Det drejer sig i bund og grund om, om det er natur- og miljøfolk eller økonomer, der styrer landet. Her har vi valgt at gøre det på en mere pragmatisk måde, og vi overholder målene," siger Jan den Besten.

Han forklarer dog, at Holland også har miljøfølsomme områder, og landet fokuserer på at bevare en mere naturlig tilstand på dæmningsarealerne.

"Om 10 år vil det så vise sig, om vi har gjort nok. Kanalerne og vandløbene er kunstige, og vi kan ikke have en høj standard for miljø og natur, for så ville vi ikke eksistere," siger Jan den Besten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle