Uden ret og rimelighed

Nogle vigtige spørgsmål til landbrugstoppen, svar udbedes!

Man praktiserer tiltagende metoder, der indimellem nærmer sig det æreskrænkende. Ret små forsømmelser, mere eller mindre tilfældige fejl og forsømmelser bliver belagt med straffebetalinger, træk i tilskud, der slet ikke bevæger sig inden for forseelsens ramme. Der gisnes, om disse bliver båret af en slags præmiesystem?

Hvor havner disse beløb? De har vel med årene oplevet et vokseværk, der burde opfølges af åbenhed? Hvor store summer drejer det sig om på årsbasis? Er der sket stigninger eller fald i forhold til f.eks. for tyve år siden?

Hvor store renteindtægter »avler« de tilbageholdte tilskudsbeløb (styrelser har dem vel næppe liggende på kontorhylden? Hvem kontrollerer disse beløb? Er bagatelgrænser ændret i forhold til for tyve år siden?

Hvordan håndterer vore konkurrentlande sammenfaldende problemstillinger? Er der i Danmark overhovedet bagatelgrænser? Er disse overladt til den enkelte kontrollørs forgodtbefindende?

Hvor mange af de aktuelle styrelser har lovmæssig baggrund til at indkassere strafgebyrer inkl. tilbageholde tilskudsbeløb?

Ved bekræftelse: Hvor er overgrænsen for, hvad en styrelse kan »afhente, inddrage« uden retslige afgørelser?

Hvem, helt konkret, bestemmer, når et forhold fører til politianmeldelse? Har en almindelig kontrollør sådanne vidtrækkende beføjelser.

Til sidst et meget relevant spørgsmål: Bliver nogen i systemet personligt belønnet ¿ det være sig med direkte præmiebeløb eller »andet« ... i »skyggen« af deres direkte indgriben, deres direkte handlingsmetoder? En del i min omgangskreds venter spændt på fyldestgørende svar.

Forkortet af redaktionen).

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle