Udfordringer med parasitter på græsmarken

Græsningssæsonen er allerede godt i gang, og det er en fornøjelse at se køer med deres kalve afgræsse markerne rundt om i landet. Men perioden på græs rummer desværre også nogle udfordringer med parasitter, som kan have betydning for sundhed og tilvækst i kødkvægsbesætningerne.

De parasitter, som har størst betydning hos græssende kødkvæg i Danmark, er løbetarmorm, lungeorm og leverikter.

Løbetarmorm

Løbetarmorm er almindelig i mange besætninger. Smitte stammer hovedsageligt fra overvintrende larver samt fra dyr, som bærer rundt på løbetarmorm optaget i græsningsperioden det forgående år.

Dyrene udvikler gradvis immunitet, hvorfor symptomer med løbetarmorm forekommer hos dyr, der er på græs for første gang.

Dyrene optager larver af løbetarmorm med græsset, så snart de udbindes. I dyrets mave-tarmsystem udvikler larverne sig til voksne orm, som efter to til tre uger begynder at udskille æg med gødningen.

I gødningen udvikler æggene sig i løbet af to til otte uger til larver, som spredes med regndråber til det omkringliggende græs. Den højeste koncentration af larver findes i det høje græs omkring gødningsklatterne, og smittetrykket på marken stiger betydeligt i juli måned. Typiske tegn på infektion med løbetarmorm er diarre og vægttab. Ved at få undersøgt gødningen fra 5 til 10 dyr vil du kunne få et billede af, om du har problemer med løbetarmorm hos dine dyr.

Lungeorm

Lungeorm er ofte et problem på lavliggende permanente græsgange samt i fugtige somre. Infektion med lungeorm giver anledning til en karakteristisk hoste under bevægelse, nedsat tilvækst og i værste tilfælde dødsfald.

Lungeormens larver udskilles med gødningen, hvorfra de spredes til det omgivende græs ved hjælp af svampe, som vokser på gødningen. Både larver og gødningssvampe er afhængige af fugtige forhold for at overleve.

Smitten kan overvintre i marken, og dyr inficeret med lungeorm fra tidligere år kan være med til at give fornyet smitte. Den overvintrende smitte er typisk ikke tilstrækkelig til at give anledning til sygdom, men kalve eller andre dyr, som endnu ikke har mødt smitten, vil være med til at opformere lungeorm på marken. Det kan resultere i sygdomsudbrud en til to måneder efter udbinding.

Dyrene udvikler gradvis immunitet. Men immuniteten kan gennembrydes, hvis ormebelastningen bliver for stor, eller hvis dyrene ikke har været udsat for smitte gennem længere tid. Typisk ses udbrud i forbindelse med regn efter en periode med tørt vejr. Du skal have mistanke om lungeorm ved flokvis hoste hos dyr på græs. Ved mistanke om lungeorm er hurtig behandling vigtig for at undgå vægttab og i svære tilfælde dødsfald.

Leverikter

Leverikter hos kvæg har ofte et skjult forløb, og mistanke om leverikter bør opstå ved vægttab, mat pels, diarre, nedsat ædelyst samt i sjældnere tilfælde hudforandringer (fotosensibilisering).

Derudover kan der på slagtede dyr være fund af leverikter, hvilket tyder på, at det kan være et problem i besætningen. Leverikter lever i kvægets galdegange, hvor de producerer æg, som udskilles med gødningen til omgivelserne. Æggene klækkes til larver, som efterfølgende optages af den lille pytsnegl. Pytsneglen lever i fugtige områder som mindre vandhuller og lavtliggende mudrede arealer. I sneglen udvikler larven sig til det smitsomme larvestadie, som dyrene efterfølgende optager, når de græsser. Forekomsten af leverikter stiger hen over sommeren, og mængden af smitsomme larver stiger især i august til oktober måned.

Forebyggelse

I kødkvægsbesætninger er det ofte ikke muligt at udlægge nye marker hvert år. I stedet må man kontrollere parasitbyrden bedst muligt på eksisterende græsarealer.

Ved sen udbinding vil forekomsten af løbetarmorm i græsset mindskes, idet parasitten uddør med den stigende temperatur i foråret.

Har du mistanke om orm, kan det være en god ide at behandle moderdyrene, inden de lukkes ud i foråret sammen med deres kalve. Det vil begrænse fornyet smitte af marken.

Hyppige foldskifte, og især et foldskifte i juli måned hvor koncentrationen af indvoldsorm er på sit højeste, er en væsentlig måde at begrænse optagelsen af parasitter på.

Undgå mangel på græs

Kvæg vil helt naturligt undgå at græsse tæt på gødningsklatter, hvor koncentrationen af parasitter er størst. For lidt græs tvinger dyrene til at græsse tættere på gødningsklatter, og dermed øges risikoen for at optage smittefarlige larver. Ved mangel på græs kan det derfor være en god ide at gøre brug af tilskudsfoder.

I besætninger, hvor der er problemer med leverikter, kan det anbefales at hegne marker eller arealer med vådområder fra og på den måde forsøge at begrænse smitte med ikter.

Det er ikke altid muligt at forebygge sig ud af parasitproblemer. I nogle tilfælde bliver parasitbyrden så stor, at det er nødvendigt at gøre brug af ormemidler for at sikre en god sundhed og tilvækst hos dyrene.

Har du mistanke om et parasitproblem hos dit kødkvæg, kan det anbefales at tage fat i din dyrlæge og i fællesskab udarbejde en strategi for at begrænse sygdomme fra parasitter i netop din besætning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle