Udlændinge er uundværlige

Det ville gå ud over landbrugets produktivitet, hvis ikke østeuropæere var der, mener chefkonsulent hos L&F. Vi skal være bedre til at fortælle de unge, hvilke karrieremuligheder landbruget tilbyder.

Hvad betyder det, hvis vi ikke kan skaffe østeuropæere i dansk landbrug?

Det betyder en produktivitetsnedgang. Hvis vi ikke kan få den arbejdskraft, vi har brug for, uanset om det er danskere eller udlændinge, vil det gå udover, hvad vi kan levere.

Hvilken rolle spiller de?

Udenlandsk arbejdskraft spiller en stor rolle i dansk landbrug og har været uundværlige i mange år. De er en kæmpe ressource. De er dygtige og kan tage fat.

Har dansk landbrug gjort sig for afhængige af østeuropæisk arbejdskraft?

På nuværende tidspunkt har vi fortsat brug for udenlandsk arbejdskraft – det er ikke kun gældende i landbruget, men også i andre brancher. Danmark er afhængig af kompetent arbejdskraft.

Hvorfor er det svært at rekruttere danske medarbejdere?

Generelt er det svært at rekruttere medarbejdere. Vi er på vej ind i en højkonjunktur, og arbejdsløsheden er lav. Vi har for hjælp fra politikerne til at gøre de faglige uddannelser mere attraktive, så flere unge vælger den vej. Samtidig skal vi også fortælle de unge, hvilke kæmpe store muligheder der er i en karriere i fødevareklyngen - og generelt inden for de erhvervsfaglige fag som elektriker, smed, landmand og slagtere. Mange af de områder skriger på arbejdskraft.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle