Der er gode muligheder for et pænt plus i år, forudser formanden for deltidslandmændene.
"Deltidslandmændenes indtjening er klart forbedret over de sidste to-tre år, og der er udsigt til et pænt plus i 2007". Det forudser deltidslandmændenes formand, Tage Hansen, der selv driver en gård med kødkvæg ved Hovborg.
Årsagen er især stigende priser på salgsafgrøder og oksekød, der er de vigtigste indtægtskilder for deltidslandmændene.
Ifølge Tage Hansen er der også en tendens til, at deltidslandmændenes indtjening uden for landbruget bliver større og større. Det er simpelthen nødvendigt, fordi priserne på deltidsbrugene er steget markant over de sidste tre-fire år.
Lille indtjening ...
Landscentrets seneste analyse af regnskaberne fra 2006 viser, at deltidslandmændene tegner sig for næsten en tredjedel af alle de opgjorte regnskaber, men at omsætningen er langt mindre end på heltidsbrugene.
Med 31 hektar i gennemsnit på deltidsbrugene udgør bruttoudbyttet 270.000 kr., hvoraf halvdelen kommer fra planteavlen. Det er under ti procent af bruttoudbyttet på heltidsbrugene.
Udbytterne i marken er i underkanten af udbytterne på heltidsbrugene. Til gengæld er priserne tilsyneladende fuldt på højde med de priser der opnås på heltidsbrugene, og dækningsbidraget udgør mindst lige så stor en del af bruttoudbyttet som på heltidsbrugene.
Den afkoblede støtte rækker lige til at dække renteudgifterne, og til rest bliver et driftsresultat på -22.000 kr.
- men sund økonomi
Det kan man hverken leve eller dø af, men med en indtjening uden for bedriften på mere end 400.000 kr. og et privatforbrug, der er fuldt på højde med heltidsbrugenes, er der med en konsolidering på 27.000 kr. alligevel et plus på bundlinjen.
Selv om deltidslandmændene ingen penge tjener på deres landbrug, har de altså en udmærket økonomi.
Med en gældsprocent på 37 mod 54 procent på heltidsbrugene er der heller ingen ko på isen på dette område.
