Udsigt til rotterig vinter

Sidste vinters milde vejr har gjort livet let for de danske rotter, og det betyder bl.a., at efterårets skadedyrsbekæmpelse skal have ekstra fokus i år, hvis man vil forsøge at begrænse de ubudne gæster mest muligt.

»I stedet for at starte med en reduceret mængde rotter i foråret, så har vi et stort antal. Når nattefrosten så sætter ind, kan vi forvente en kraftig invasion,« lyder det fra Claus Schultz, teknisk chef hos Rentokil, til DR.

Derfor bør man som et indsatspunkt i dette efterår have skadedyrsbekæmepelsen i fokus.

Klassiske fejl

På Rentokils hjemmeside kan man hente gode råd i forbindelse med eks. en effektiv rottebekæmpelse, samt hvilke fejl man ikke må begå.

»Et af de klassiske fejltrin ved rottebekæmpelse er, at man mister tålmodigheden med fældernes position. Rotten går således op til 10 dage, inden den nærmer sig nye objekter, og hvis der bliver flyttet rundt på fælden, bliver det endnu mindre sandsynligt, at den nærmer sig,« oplyser det internationale firma blandt andet i deres guide.

RHH

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle