Udsultningen af landdistrikter varer ikke ved

Hvordan har landdistrikterne det?

De er blevet mere udfordret. Udligningsreformen vil måske hjælpe, men det er alt for tidligt at sige. Den økonomiske skævvridning mellem yderområderne og de større byer startede i 90erne, hvor værdistigningerne på boliger i og omkring de større byer var med omfordele værdier mellem land og by. Der kom store kapitalgevinster på boliger. Ifølge Boligøkonomisk videncenter skønnes det, at boligejer har haft en gennemsnitlig årlig økonomisk gevinst på 26.000 kr. i perioden fra 2000 til 2015, og de 10 pct. med den højeste indkomst stod for 33 pct. af denne gevinst. Siden skattestoppet i 00erne er det blevet fantastisk lukrativt at investere i byområder.

Hvad betyder den værdimæssige omfordeling i vores samfund?

Landdistrikter bliver ladt i stikken. Logikken i investeringer betyder, at folk søger hen, hvor den største forventede værdistigning er. Og det behøver man ikke være akademiker for at se, at der er figurerer landdistrikter jo ikke. Det startede først i 90erne, og kommunalreformen sammen med finanskrisen har været med til forstærke denne udvikling.

Hvilken effekt har de mange forladte ejendomme på landet?

De efterlader jo et stærkt indtryk af forfald, og forfaldne bygninger bliver ofte brugt som ikon for landdistrikterne i medierne. Men vi ser ikke nogen umiddelbar markedseffekt ved at rive tomme boliger ned. Det er vigtig at rydde op, men det er ikke nok til at vende udviklingen. De omkringliggende boliger stiger ikke i nødvendigvis i værdi. Det er mere komplekst. Vi ved, der er store områder, hvor omsætning af huse går langsomt, og hvor man ikke kan få finansieret renovering og modernisering. Markedet kan ikke selv løse udfordringerne med de forladte og nedrivningsklare boliger i land og yderområderne. Man kan jo hævde at det er rimeligt, at de områder der har den største økonomiske gevinster ved den økonomiske vækst også er med at rydde op i de områder det efterlader.

Du taler om en forandringsperiode. Hvad mener du med det?

Vi har været inde i en trend, hvor landdistrikter har været overset. Men ingen trends varer evigt, og det overdrevne flytteri mod de store byer når måske sit klimaks. Vi er inde i en forandringsperiode, hvor nye områder vil blomstre op. Klima-ændringer vil komme til at betyde noget. Og på det seneste har coronakrisen jo vist, at virus har lammet det, der gør det sjovt at bo i byerne. Erhvervslivet og kulturen blev berørt.

Hvordan ser du landbrugets rolle i landdistrikternes udvikling?

Dansk landbrug er i en stor identitetskrise. Det har mindre indflydelse i dag end tidligere. Færre bedrifter, hvor op til en tredjedel af landbrugene er teknisk insolvente. Udviklingsmodellen med stadig større produktionsanlæg og stadig mindre værditilvækst i forhold til produktionen, nye ejerformer og stadig stigende afhængighed af ekstern kapital, giver et andet landbrugsland, og vil ændre på landbrugets status i forhold til det øvrige samfund. Så landbruget kommer til at gentænke, hvordan vi bruger de naturressourcer i den dialog. Landbruget kan ikke give de arbejdspladser til folk i landdistrikter, som man kunne engang. Landbrugets betydning er historisk betinget og har en stærk selvforståelse, men det begyndte for alvor at tippe for 20-25 år siden.

Men du er stadig optimistisk, hvad angår udviklingen af landdistrikter?

Ja, opblomstringen kommer. De udfordringer vi står overfor byder også på nye udviklingsmuligheder, og det har man i landdistrikterne historisk set været rigtige gode til at udnytte.