Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.
Tag lavbundsjorden ud af omdriften, stop drænene og dyrk græs i marken.
Sådan lyder opskriften på et af de mest virkningsfulde bidrag til mindre udledning af klimagasser, som landmænd kan bidrage med. Det fremgår af en rapport om landbruget og drivhusgasser fra Aarhus Universitet fra september.
Langsom nedbrydning
Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved, at vandstanden hæves, når dræning ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.
Både udledningen af CO2 og lattergasser bliver mindre, mens udledningen af metan stiger lidt. Samlet set er der klart en klimagevinst.
Stor effekt
Forskerne skønner, at man, hvis man går målrettet efter det, i 2030 kan udtage 50.000 hektar lavbundsjord ud af de i alt 81.000 hektar lavbundsjorder i omdrift. Det vil, hvis man i stedet dyrker græs, give en klimaeffekt på 393.000 ton CO2-ækvivalenter eller lige så meget som braklægning af 100.000 hektar og 205.000 hektar med efterafgrøder tilsammen.
Ophører man samtidig med dræning af lavbundsjorderne, så vandstanden stiger, vil effekten blive 3,5 gange større og kunne udgøre godt en tredjedel af hele landbrugets CO2-reduktion, viser rapporten.
Ikke alle kan bidrage
Langt fra alle landmænd vil kunne bidrage med dette virkemiddel. Det er typisk jorder i ådale, eller tidligere højmoser, der er drænede for at kunne dyrkes, der er så humusrige, at de kan give de store klimaeffekter.
Uheldigvis dyrker man på store dele af lavbundsjorderne, nemlig vildmoserne og Lammefjorden, højværdiafgrøder som kartofler og gulerødder. Det stiller større krav til økonomien.
Økonomi
Der findes flere ordninger for ændret dyrkning af lavbundsjorder. Dels ved etablering af vådområder, som stat eller kommuner planlægger. Dels er der en ordning om etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000 områder og for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.
Med tørkepakken kom en ordning for multifunktionel jordfordeling. Denne ordning vil muligvis kunne bruges til at tage visse lavbundsarealer ud af drift.
Desuden findes en række ordninger for naturprojekter, hvor man kan få tilskud til ikke længere at dyrke lavbundsjorder.
Landbrug & Fødevarer foreslog sammen med Danmarks Naturfredningsforening i februar en fond til multifunktionel jordfordeling, der skal understøtte ekstensivering eller udtagning af landbrugsarealer på lavbundsjorder. Målet er, at der afsættes et milliardbeløb, som vil kunne suppleres med private og lokale investeringer fra fonde, forsyningsselskaber og kommuner. Pengene skal bruges til udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorder, svarende til to gange Falsters størrelse.
Læs mere
side 10.
Faktaboks
Sådan virker virkemidlet
- Ved lavbundsjorder forstås her jorder med højt indhold af humus og dermed kulstof
- Det er især dræning, der fører til større omsætning af kulstof i lavbundsjord og større udledning af CO2
- Græs optager mere kulstof og lagrer mere kulstof i jorden
- Udledning af lattergas vil falde lidt, udledning af metan vil stige lidt
- Effekten, hvis man dyrker græs og ophører med dræning, er 10 til 35 ton CO2 pr. hektar pr. år
