Ukrudtsregistrering reducerer kemiforbruget

Driftsleder Kresten Junker registrerer ukrudt løbende under det øvrige arbejde i marken.

"Vi har så mange marker, og de ligger så spredt og på så varieret jord, at det efterhånden kneb med at holde rede på, hvilke ukrudtsarter vi har hvorhenne. Hvor har vi for eksempel hejrenæb, hvor har vi den ikke," siger driftsleder Kresten Junker hos Peter Gæmelke på Røjgaard ved Vejen om det, der gav stødet til at registrere ukrudtet.

Han begyndte for alvor at registrere ukrudtet systematisk forrige år på 475 hektar JB1-7 fordelt på 37-38 marker og peger på et par andre gode grunde til ukrudtsregistreringen:

"Det er for at få en så god ukrudtseffekt som muligt og begrænse kemikalieforbruget. Hvis vi skal have behandlingsindekset ned, så skal vi være mere præcise og selektive i vores bekæmpelse," forklarer han og nævner irritationen ved at køre og ukrudtssprøjte, og så opdage noget ukrudt han ikke har taget noget middel med til.

Han har nemlig en fronttank med rent vand med i marken og kan derfor sprøjte en mark med en blanding og lave en ny til næste mark - hvis han kender ukrudtet og har midlerne med.

Øget opmærksomhed

"Jeg så først burresnerre i en hvedemark et år, da jeg var godt i gang med at køre i den, og den havde jeg ikke noget middel imod med. Det havde været rart at være opmærksom på den inden, og ved at registrere den, risikerer jeg ikke at glemme den næste gang," fortæller Kresten Junker.

Styr på ukrudtet motiverer også til at bruge Planteværn Online, hvor det ofte kan være svært at afgøre ukrudtsbestanden pr. kvadratmeter, og hvor store ukrudtsplanterne er - men hvor der også kan være gode forslag til reducerede doser ved en præcis vurdering af ukrudtsbestanden og dens udvikling.

Plukker gerne

Kresten Junker registrerer ukrudtet både i et skema i et regneark på computeren og med signaturer på markkort for de mest problematiske arter.

Det sidste gør det også muligt at plukke en afgrænset plet problemukrudt, hvis man alligevel er i marken for at kigge efter flyvehavre.

"Jeg vil godt bruge en time eller halvanden på et plukke ukrudt, hvis det betyder, at jeg kan vente tre år med at sprøjte," forklarer han.

Giver overblik

En præcis registrering gør det også muligt at køre med reducerede doser mod det tidligste tokimbladede ukrudt, og så køre igen senere mod græsser og sent ukrudt som pileurt og burresnerre, i stedet for at brænde det hele af i en sprøjtning, der enten bliver for sen til det tidligste ukrudt eller for tidlig til det sene ukrudt.

På uensartet 'højderygsjord' som på Røjgaard er der generelt et højere ukrudtstryk, og det går ikke at vente på, at småt ukrudt bliver stort, for så når det at blive for stort på den lette del af jorden.

"Der er også noget psykologisk i at registrere. Man har fundet det ukrudt der er, og man har styr på det," slutter Kresten Junker.

solhoej@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle