Undersøg dine muligheder godt

Udviklere af vindmølleprojekter er stadig ivrigt i gang med at kontakte landmænd for at købe rettigheder til at placere dem.

Er det en god idé at sælge til en projektudvikler?

»Man skal overveje sine muligheder nøje. Nogle er for hurtige til at skrive under, når der pludselig holder en bil på gårdspladsen og tilbyder en aftale, hvor de kan få en mio. kr. eller mere for rettighederne. Det kan godt betale sig at lægge arm med dem eller selv udvikle projektet«.

Hvad kan man selv gøre?

»Man kan altid selv tage den første kontakt til kommunen for at høre, om der er et potentiale for et projekt på ejendommen. Hvis de nikker til det, er værdien af projektet allerede øget. Jo længere man kan holde fast i sine rettigheder i forløbet, jo mere værdifulde bliver de«.

Hvornår betaler det sig selv at gennemføre et projekt?

»Det er et temperamentsspørgsmål. Selve udviklingsdelen er der, hvor arbejdet ligger, og her kan man købe rådgivning, for eksempel hos os. Vi har gennem tiden hjulpet mange landmænd i gang med selv at udvikle vindmølleprojekter«.

Kan man tjene på en vindmølle?

»Ja. Indtjeningen på mølledrift afhænger af el-pris, afregningsmodellen for pristillæg, produktion og kostprisen på møllen. Hvis man som lodsejer ikke kan acceptere, at udvikleren laver en god forretning, når møllen er opstillet, og man selv kun fik mindre ud af det, skal man hellere selv gå ind i projektet. Hvor stort potentialet bliver i den nye udbudsmodel, kendes ikke p.t. Jeg kan ikke forstille mig, at vindmøller og solceller opstilles, hvis det ikke er en acceptabel forrentning«.

Hvorfor er projektudviklerne så aktive nu?

»Det er udtryk for, at der er et vakuum. De har haft travlt med at få vindmølleprojekter færdige før 21. februar. Nu starter der så en ny cyklus, hvor nye projekter forberedes for at være klar til de næste års auktioner«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle