Unge danskere producerer 50.000 grise i Sverige

Danskerne har stiftet A/S Øresundsgrisen, der lejer svenske stalde og producerer slagtesvin.

Tre unge danskere og en enkelt svensker har på godt et år skabt en kæmpe svineproduktion i Sverige, der indtil nu tæller 9.000 stipladser. Ifølge en af ejerne, Paw Mathiesen, bliver det til hele 18.000 stipladser i løbet af de næste tre måneder, og det svarer til en årsproduktion på flere end 50.000 slagtesvin og dermed Sveriges største svineproducent.

"Vores mål er 30.000 stipladser om fem år," siger han.

Det svarer til en produktion på 100.000 slagtesvin om året.

"De fleste svenskere synes, vi er sindssyge, de har ikke travlt," griner han.

Han mener, at det med at tage den med ro og tænke længe over tingene er typisk svensk, mens danskere ikke har så langt fra tanke til handling.

Lejer stalde

Selskabet er et aktieselskab, der lejer stalde hos svenske landmænd. Indtil videre har de lejet seks ejendomme, og de forhandler om flere allerede. De er fire om det, fordi de kan forskellige ting.

"Jeg synes, det var meget, hvis jeg både skulle have forstand på penge og handel, på de tekniske ting i stalden og så på at passe grise," siger Paw Mathiesen, der er dansk men uddannet lantmästare i Malmø, har gået på handelsskole i Danmark og været i gang med en revisoruddannelse.

I dag er han forretningsrådgiver hos LRF Konsult, som er den svenske pendant til landboforeningerne i Danmark.

Han har været bosat i Sverige i 14 år og øjnede netop chancen for at komme i gang ved at alliere sig med et par kammerater, der kunne det han ikke selv var god til.

"Så ringer vi efter den ene, når der er noget galt med det tekniske, og efter den anden når det handler om at få griseproduktionen til at lykkes," siger han.

Derudover er der lige nu to fuldtids- og en deltidsmedarbejder til at passe grisene. Selv bruger han fire-fem timer om ugen på at holde økonomien på skinner, forhandle foderpriser og afregningspriser. En anden sørger for, at det tekniske fungerer, og den tredje delejer er ansvarlig for personale og selve svineproduktionen. Han bruger cirka halvdelen af sin tid i Sverige.

Fem års kontrakter

Staldene lejer de for fem år ad gangen med mulighed for forlængelse i yderligere fem år. Som forretningsrådgiver i LRF Konsult har Paw Matthiesen god fornemmelse for, hvordan kontrakter skal skrues sammen.

"Hvis vi stopper efter fem år, skal vi levere en stald i drift tilbage, men hvis vi lejer den i ti år, skal vi bare levere et hus tilbage, for så er stalden afskrevet," forklarer han.

Når det overhovedet er muligt at drive landbrug som aktieselskab og leje stalde på den måde, er det fordi, svenskerne hverken har regler om bopælspligt, uddannelseskrav eller krav om, at man skal eje jord for at holde husdyr.

"Jeg har tusindvis af grise på en ejendom på otte hektar. Biogasanlægget i Helsingborg henter gyllen hos mig hver anden uge, og så behøver jeg ikke tænke mere på den," siger han.

I andre tilfælde indgår det i lejekontrakterne, at landmanden der udlejer stalden skal aftage gyllen.

"Så snart det er uden for staldgavlen, er det hans ansvar at håndtere gyllen korrekt," forklarer Paw Mathiesen.

Der er ikke megen snak om gylle og udvaskning i Sverige, men der er regler. Fokus går især på fosfor i gyllen, og her kan myndighederne sætte forskellige grænseværdier for, hvad de vil acceptere.

Tunge grise

Selskabet køber 30 kilos-grise og sætter ind i staldene. I Sverige er det den almindeligste måde at gøre tingene på. Slagtevægten er 120-125 kg, altså lidt højere end i Danmark. Det vil sige, at man sætter grise ind hver 16. uge.

Grisene leveres til Ugglarps der er ejet af Danish Crown, og foderet købes lige nu hos Svenska Foder der ejes af DLG.

Danish Crown har opereret i Sverige i få år og ønsker at ekspandere. Men det store slagteriselskab Scan, der sidder på 70 procent af flæsket, har mange treårskontrakter, så svineproducenterne ikke har kunnet skifte aftager, og der har været konkurrence om svineproducenternes gunst. Det har været en fordel, når man skulle forhandle kontrakter om levering og pris.

"Noteringen siger ikke alt om, hvad man får for kødet. Man forhandler individuelle tillæg til noteringen." siger Paw Matthiesen.

Samtidig sidder slagterierne på smågrisene, der jo er ganske nødvendige for at producere, så producenter og slagterier har behov for hinanden.

Lige nu får de fleste, hvad der svarer til 10,50-11 danske kr. pr. kg svinkød - altså en højere pris end i Danmark. Foderet er kun lidt dyrere, og det er fordi gmo er forbudt, men de har lavere omkostninger til miljøadministration.

Nul import af smågrise

Paw Mathiesen kan heller ikke pludselig begynde at hente smågrise i Danmark, det er forbudt.

"Sverige har ikke PRRS, og de har en højere salmonellastatus," forklarer han.

I Sverige er tolerancen for Salmonella lig med nul. Det vil sige, at finder man på slagteriet en prøve med salmonella, tager myndighederne en masse tests på bedriften. Hvis de er fri for salmonella, gør man det igen tre uger senere, og er disse fri for salmonella, er bedriften frikendt. Er de derimod ikke fri for salmonella, bliver grisene slået ned. Staten erstatter 70 procent, og de fleste svineproducenter er medlemmer af Djurvården, der refunderer en god del af resten.

Der er også særlige krav på fodersiden. I Danmark må der ikke være salmonella i foderet, når det er færdigproduceret. I Sverige er det ikke nok, at færdigvaren er salmonellafri, der må heller ikke være salmonella i nogle af ingredienserne.

Høj dyrevelfærd

En anden forskel mellem dansk og svensk svineproduktion er de høje svenske krav til dyrevelfærd. Ifølge flere svenske kilder var det forfatterinden Astrid Lindgren, der på tv i firserne opfordrede statsministeren til at se på dyrevelfærden, hvilket resulterede i, at køer ved lov skal på græs og grise skal være løsgående altid og have strøelse hver dag og mere plads.

"Reglerne er mere vidtgående end for englandsgrise," konstaterer Paw Mathiesen.

Lys fremtid for svenske grise

Paw Mathiesen synes fremtiden for svineproduktion i Sverige ser lys ud. I 1998 var produktionen på fire mio. slagtesvin, i dag er den kun tre mio. Selvforsyningsgraden er 72 procent, hvilket hjælper med til at holde prisen oppe. Samtidig er der ikke noget tegn på et pludseligt boom i produktionen.

"Med den takt, man bygger stalde i, skal hver stald holde 90 år, for at vi holder produktionen på tre mio. grise," siger Paw Mathiesen, der ikke ser tegn på, at unge svenskere vil kopiere den danske strategi.

"Vores svenske partner syntes også lige vi skulle vente nogle år og se om det gik, før vi skulle udvide igen, men det har vi fået vænnet ham af med," siger han.

thalbitzer@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle