Grænseværdier, kravværdier, LD50 og ADI. Der er mange tal at forholde sig til i forhold til gift.
Hvordan måler man giftighed for pesticider?
Man støder typisk på to mål for pesticiders giftighed: LD50-værdi og ADI.
LD50 er et meget groft mål for giftighed, hvor man ser, hvor meget af et stof der skal til at slå halvdelen af en bunke rotter ihjel inden for nogle dage. Begrebet blev meget anvendt før i tiden og forsøgene er ret billige at lave. Det kan bedst bruges til at sammenligne giftighed på tværs af kemikalier. Måles i mikrogram pr. kg kropsvægt.
ADI er acceptabelt dagligt indtag, der bygger på langtidsforsøg, hvor mus eller rotter får en lille dosis af et stof hver dag i et par år. Man holder øje med vækst, reproduktion, trivsel, sygdomme, cirka 200 ting. Den højeste dosis pr. kg kropsvægt, hvor man ikke ser effekt på forsøgsdyrene, dividerer man for en sikkerheds skyld med 100 og kalder ADI. Det er så den daglige dosis, det vurderes, man kan tåle af det stof uden at tage skade. Forsøgene er dyre at lave, fordi de varer så længe, og man undersøger så meget. Man laver kun ADI, hvis der er et lovkrav. Det er det for pesticider, tilsætningsstoffer til fødevarer og naturlige toksiner (giftstoffer), der kan finde i fødevarer.
ADI måles i, hvor mange mikrogram af stoffet, man kan spise dagligt i forhold til ens kropsvægt.
Hvad er grænseværdi?
ADI og LD50 er grænseværdier for, hvor meget man tåler af stoffet baseret på stoffets giftighed.
Hvad er kravværdier?
For pesticider taler man i de senere år også om kravværdier. Det er grænseværdier baseret på politiske principper om, at vi ikke ønsker pesticider i drikkevand og fødevarer. De er altid lavere end grænseværdierne baseret på giftighed. Selv om kravværdien er overskredet, er det ikke nødvendigvis skadeligt. I medierne omtales kravværdier ofte som grænseværdier. I Danmark er kravværdien for glyphosat 0,1 mikrogram pr. liter drikkevand. WHO har fastsat grænseværdien til 700 mikrogram pr. liter, altså 7.000 gange højere.
