Usikkerhed om markedet for hangrise

Problemerne med at afsætte kød fra hangrise er fortsat et problem, som Danish Crown er meget opmærksom på. Indtil videre vil slagteriet betragte hangrise vaccineret med Improvac som fuldbårne hangrise. Og levering af hangrise kan kun finde sted, hvis svineproducenten har en kontrakt med slagteriet. I modsat fald vil alle hangrise blive afregnet som orner. Så længe denne holdning er gældende, er det reelt en hindring for brugen af Improvac i Danmark.

"Vi slagter fortsat 4.500 hangrise om ugen på anlægget i Ringsted, og alle disse grise bliver testet for skatol," fortæller informationschef Anne Villemoes, Danish Crown. Hun henviser til, at hele branchen er opmærksom på de muligheder der ligger omkring hangrise, når Improvac om kort tid bliver tilgængelig på det danske marked.

"Vi er opmærksomme på muligheden, men vi skal have et klart overblik over markedets reaktioner, før vi uden videre vil afsætte produkterne på markedet," siger Anne Villemoes.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle