Väderstad Cultus kan både harve og dybdeharve

Väderstad Cultus er blevet mere fleksibel med nye tænder, der kan klappes op uden brug af værktøj.

"En dyb jordløsning kræver ikke en tandspor-afstand på 20 centimeter, som Cultus har," siger Anders Clemmensen, produktchef i Kverneland Group.

Derfor er den nye version af Väderstad Cultus udstyret med tænder som uden brug af værktøj kan klappes op.

Samme traktor

kan dybdeharve

"Ved at halvere antallet af tænder ved en dybdeharvning kan samme traktor, som foretager den normale harvning i 12 til 15 centimeters dybde, også klare en dybere harvning. Og med en hastighed som stadig tillader en god kapacitet og en god blanding af halmresterne," fortsætter Anders Klemmensen, og forklarer:

"Harver man i 30 til 40 centimeters dybde, bryder jorden på en helt anden måde, så man har slet ikke brug for alle sammen."

På den nye model kan alle tænder valgfrit klappes op, men det er blot i startfasen.

"Vi ønsker at finde vore kunders behov. Nu har vi lavet harven så fleksibel som muligt, og så er næste skridt at se, om det kun er aktuelt at kunne klappe nogle af tænderne op," siger han.

Fire slags tænder

Cultus kan udstyres med fire slags tænder, herunder en version med vinger der giver fuld gennemskæring. Generelt anbefaler produktchefen den model der er buet forover.

"Når man kaster jorden fremad, foran tanden, opnår man efter min mening den mest blandende effekt," vurderer han.

Før maskinens tryk- og bærerulle bagerst er monteret blandetallerkner der kan justeres i højden med en spindel. Herved kan man jævne selv store tandspor efter dybe harvninger.

madsen@dlmedier.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle