Väderstad såede 502 hektar på et døgn

Väderstad Tempo har sat ny verdensrekord med såning af over 502 hektar på 24 timer.

Väderstad har forleden sat ny verdensrekord med flest såede hektar inden for 24 timer. Helt nøjagtigt 502,05 hektar blev det til med en gennemsnitshastighed på over 20 km/t.

Maskinen, som satte verdensrekorden, var rækkesåmaskinen Väderstad Tempo L 16, og event’en fandt sted på gården Ágoston Puszta uden for byen Enying i Ungarn. Tempoen blev trukket af en Case IH Magnum CVX 380. I løbet af de 24 timer blev to marker tilsået med to forskellige typer majs. Sammen med majsen blev der placeret gødning og mikrogranulat.

Den tidligere rekord for såning af majs var 448,29 hektar på 24 timer. Denne blev sat med en 24 rækket såmaskine med en central påfyldning. I stedet for 24 rækker og central påfyldning slog Tempo rekorden med 16 rækkeenheder med individuelle så- og mikrogranulattanke.

»En ting er at så med høj hastighed, men at gøre det med høj præcision er en helt anden udfordring. Takket være den patenterede udsåningsenhed Väderstad PowerShoot, som med et system under tryk blæser frøene ned igennem sårøret, er Väderstad Tempo i stand til at kombinere meget høj hastighed med en exceptionel præcision med stor succes,« siger Lars Thylén, specialist i rækkesåmaskiner hos Väderstad.

Verdensrekordsåningen blev kontrolleret af Gödöllő University, som vil måle præcisionen og følge op på resultatet.

Faktaboks

Ny verdensrekord

  • 502 hektar sået på 24 timer.
  • Gennemsnitshastighed over 20 km/t.
  • Rekorden sat på ejendom i Ungarn.
  • Såmaskinen var en Väderstad Tempo L 16.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle