Vådfodring kræver en fodermester

Der er menneskelige fejl bag de fleste tilfælde, hvor vådfodring ikke fungerer optimalt, mener svinekonsulent der foretager vådfodertjek.

Groft sagt skyldes fejl ved vådfodringen i 80 procent af tilfældene management, mens 20 procent kan henregnes til vådfoderkvaliteten, vurderer svinekonsulent Torben Skov Ancher, LRØ.

Han er en af de 12 lokale foderrådgivere, der har specialiseret sig i vådfodermanagement og foretager vådfodertjek.

Vådfodermanagement er et rådgivningsforløb, der sikrer, at vådfoderanlæg og rutiner bliver tjekket og at der sættes et kontrolsystem op, som kan optimere anvnedelsen af anlægget. Et af værktøjerne er en vådfodermanual med en minimanual, der indeholder korte beskrivelser af de 12- 15 mest anvendte funktioner.

"Vådfoderanlæg er mere komplicerede end tørfoderanlæg og giver begrebet fodermester ny mening," siger Torben Skov Ancher.

"Det, vi oplever i forbindelse med et vådfodertjek, er, at man ikke har den succes, man kunne have. For eksempel i en slagtesvinebesætning, at foderforbruget ikke er nede på de 2,70 FEsv pr. kg tilvækst, det burde være, men snarere er 2,9 eller 3,0," siger han.

Derfor er det et vigtigt led i et vådfodertjek at foretage en grundlæggende gennemgang af computeren for at sikre, at råvaredata er korrekte, da råvarernes indhold af energi ligger til grund for den mængde foder, computeren har beregnet, der skal udfodres.

Foderkurver

"En typisk fejl, som er med til at give et for højt foderforbrug, er, at man ikke får sat foderkurven højt nok for grisene fra 30 til 60 kg. Foderkurven skal som tommelfingerregel ligge så højt, at cirka 30 procent af grisene indtil cirka 60 kg skal reguleres ned i foder. I perioden frem til cirka 60 kg påvirkes foderforbrug og køsprocent ikke negativt af en høj foderstyrke. Det er først når man lægger til foderkurven i sidste del af perioden, at det går galt med kødprocent og foderforbrug," siger Torben Skov Ancher.

Foderreguleringen er generelt årsag til mange fejl.

"I soholdet er det også vigtigt at få lagt de rigtige foderkurver ind og få lavet nogle retningslinjer for, hvornår søerne skal sættes op i foder," siger han.

Når indtastningen er kontrolleret, skal man også sikre sig, at blandekarret vejer korrekt, og det kan gøres med en simpel kontrolprocedure som computeren indeholder, en såkaldt silokontrol. Når der for eksempel er fyldt 750 kg mineraler i en silo, tastes det ind, hvorefter programmet tæller ned til nul. Det skal så gerne passe med, at siloen samtidig er tom.

God hygiejne

Godt vådfoder kræver god hygiejne, understreger Torben Skov Ancher.

"Tanken bør vaskes én gang om ugen med højtryksrenser, og det gælder også tilførselsrør. Dårlig hygiejne kan være årsag til gaspustere, nedsat ædelyst og diarré. Er der problemer med diarré, kan man tilsætte myresyre," siger han.

Er vådfoderanlægget af typen, hvor der står restmængder i rørene, skal man også tage højde for tabet af aminosyrer."Det kan være op til halvdelen af foderet, der står i rørstrengen, og man må tage højde for tabet af aminosyrer ved optimeringen," siger Torben Skov Ancker.

Fin formaling

Formalingsgraden kontrolleres også ved et vådfodertjek.

"Budskabet er, at smågrise og slagtesvin skal have foderet formalet så fint som muligt, mens søerne skal have det groft formalet. Det skal ikke ligefrem indeholde hele kerner, men det er en fejl at tro, at man skal bruge fint malet foder til søerne."

"Vådfodring er ikke uproblematisk. Men har man styr på det, kan man opnå rigtigt gode resultater i kraft af restriktiv fodring af slagtesvinene og i kraft af et billigere foder, fordi man kan anvende forskellige biprodukter såsom valle, brødprodukter m.v. Endvidere mindre støv og dermed bedre arbejdsmiljø," siger Torben Skov Ancker.

rasmussenlandbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle