DEBAT
I Danmark bruges næsten 800 mio. kroner hvert år på at kontrollere danske landbrug. Ca. 1.200 medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen fører den restriktive kontrol med, at landbruget i detaljer lever op til gældende regler.
Derudover sidder der et ukendt antal medarbejdere i kommunerne, der fører miljøkontrol. Hvis det er to pr. kommune, er her ansat ca. 200 medarbejdere til at holde øje med landbruget. Hertil kommer miljøcentrene, der fører den overordnede kontrol, samt diverse firmaer og myndigheder, der laver miljøansøgninger og miljøgodkendelser.
I de lokale landbocentre, på Axelborg og hos Videncentret for Landbrug i Skejby ved Århus er ansat ca. 4.500 medarbejdere, svarende til en lønsum på ca. to mia. kroner. En del af disse medarbejdere hjælper landmændene med regnskaber og andet, som ellers skulle købes 'ude i byen'. Men hovedparten af medarbejderne er ansatte til at hjælpe landmanden med de mange bureaukratiske regler, love og ansøgninger.
Dertil skal lægges en lang række private rådgivere, der primært rådgiver inden for planteavl, svineavl og kvægsavl. Samlet set er her tale om ca. 60 personer.
I alt vurderes, at omkring 6.000 personer laver planer, rådgiver, laver ansøgninger, reviderer, kontrollerer og fører tilsyn med landbruget. En samlet lønsum på godt tre mia. kroner.
Bureaukrati er som ukrudt, der skal holdes nede. Bureaukrati tager motivationen og arbejdsglæden fra mange mennesker. Bureaukrati producerer kun papir og ineffektivitet. Ikke noget vi kan leve af. Bureaukrati er en klods om benet på vores velfærdssamfund og en større trussel end konkurrencen fra vore nabolande.
Det kræver nytænkning, mod og vilje at lave vores bureaukratiske tankegang om til en progressiv produktiv tankegang. Det er dog nødvendigt, hvis vi skal konkurrere i et globalt marked uden at sætte vores velfærd og velstand over styr.
